Ung mand får fest-forbud efter økseoverfald

I ni måneder må en 21-årig mand ikke opholde sig på barer og restauranter mellem midnat og klokken 05.00.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 21-årig mand er mandag blevet idømt ti måneders ubetinget fængsel for at have forsøgt at slå en anden ung mand med en økse uden for et diskotek i Nykøbing Falster i september.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Ud over fængselsstraffen er han af Retten i Nykøbing Falster også blevet idømt et opholdsforbud i nattelivet i ni måneder.

Det er første gang, at en person idømmes et opholdsforbud i nattelivet i politikredsen, siden en ny lov trådte i kraft 1. juli i år, oplyser kredsen.

Det var den 25. september, at han ud for diskotek Nyk Billig Bar i Nykøbing skulle have forsøgt at slå en anden mand med en økse.

Læs også
Efter halvandet år med lukkede diskoteker er alt genåbnet: - Folk nød at være i byen
Læs også
Efter halvandet år med lukkede diskoteker er alt genåbnet: - Folk nød at være i byen

Anklagerfuldmægtig Louise Knudsen er tilfreds med straffen, udtaler hun i pressemeddelelsen.

- Det sender et tydeligt signal om, at vold i nattelivet tages alvorligt, siger hun.

Modtog sin straf

Den nye lov betyder, at personer, der bliver dømt for visse typer kriminalitet i nattelivet, kan få forbud mod at færdes i nattelivet.

Dommen til den 21-årige betyder altså, at han mellem midnat og klokken 05.00 ikke har lov til at opholde sig på barer, restauranter og øvrige steder, hvor der serveres alkohol.

Derudover må han i tidsrummet heller ikke opholde sig i nogen af de nattelivszoner, som politiet måtte udpege og offentliggøre på sin hjemmeside.

Læs også
Retten slår fast: Voldeligt økseoverfald skete som led i bandekonflikt
Læs også
Retten slår fast: Voldeligt økseoverfald skete som led i bandekonflikt

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i øjeblikket ikke oprettet nogen nattelivszoner.

Den 21-årige modtog mandag sin straf, oplyser anklageren i sagen.

Lignende sag i Helsingør

For nylig idømte Retten i Helsingør en 24-årig mand opholdsforbud i nattelivet i ni måneder samt en fængselsstraf på fem måneder. Også i Nordsjællands kreds var sagen den første af sin art.

Den unge mand blev dømt for at have slået og sparket flere personer ved Stürups Plads i Helsingør.

Når en person idømmes et nattelivsforbud, gælder det i hele landet.


Nyhedsoverblik