Travlt testcenter på dagen før dagen - over 1.000 testet

Ønsket om at have et negativt testresultat med til julemiddagen skaber travlhed hos Falcks corona-testcenter i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I morgen er det juleaften, der er ikke så længe til.

Og det kan de mærke på Falcks corona-testcenter i Nykøbing Falster.

Her kan de notere sig, at mange danskere gerne vil være sikre på ikke at tage smitte med til dem, de holder jul med.

- Vi har set en stor stigning i de borgere, der ønsker at blive kviktestet hos os. Vi har set en stigning de sidste dage, men i dag er der rigtigt meget tryk på, fortæller områdeleder for Falck på Lolland, Daniel Gertsen.

Testen, som Falck tilbyder, adskiller sig fra den, der tilbydes i sundhedssystemet. Både fordi vatpinden skal i næsen i stedet for halsen, og så fordi testen er en såkaldt kviktest, hvor man får svaret kort tid efter, man er blevet testet.

Læs også
Falck åbner op for gratis hurtigtest – det skaber massiv kø
Læs også
Falck åbner op for gratis hurtigtest – det skaber massiv kø

Falck regner med at have mellem 1.300 og 1.5000 personer igennem i dag, og Daniel Gertsen er ikke i tvivl om, at den forestående julefejring er årsagen til travlheden.

- Det er jo fordi, juleaften står for døren, og man vil gerne være sikker på at få et hurtigt svar, inden man sætter sig sammen og fejrer jul i morgen, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

-	Det er jo, fordi juleaften står for døren, og man vil gerne være sikker på at få et hurtigt svar, inden man sætter sig sammen og fejrer jul i morgen, siger områdeleder på Lolland hos Falck, Daniel Gertsen, om travlheden i Falcks testcenter lillejuleaften.
- Det er jo, fordi juleaften står for døren, og man vil gerne være sikker på at få et hurtigt svar, inden man sætter sig sammen og fejrer jul i morgen, siger områdeleder på Lolland hos Falck, Daniel Gertsen, om travlheden i Falcks testcenter lillejuleaften. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

quote Hvis jeg nu er positiv og først finder ud af det senere, så vil jeg have det rigtigt ærgerligt over at smitte familien

Bertram Bramminge, København

Én af dem, der gerne vil have et negativ-svar med til julemiddagen er Bertram Bramminge, der til dagligt bor i København, men som skal holde juleaften med både sine forældre og sin mormor syd for Storstrøm.

- Jeg tror mest, det er mavefornemmelsen. Jeg har været lidt på arbejde, og hvis jeg nu er positiv og først finder ud af det senere, så vil jeg have det rigtigt ærgerligt over at smitte familien, forklarer han.

Bertram Bramminges testresultat var negativt, så han kan godt erstatte uro i maven med plads til julemaden i morgen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bertram Bramminge bor til dagligt i København og ønskede en test inden julemiddagen med familien. Resultatet var heldigvis negativt.
Bertram Bramminge bor til dagligt i København og ønskede en test inden julemiddagen med familien. Resultatet var heldigvis negativt. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Flere travle dage i vente

Den kviktest, som blandt andre Falck benytter sig af, er ikke lige så følsom som den såkaldte PCR-test, sundhedsvæsnet gør brug af, hvorfor sundhedsmyndighederne også kun opfatter de lynhurtige tests som et supplement.

Læs også
Enige eksperter: Man kan ikke nødvendigvis sammenligne svar fra hurtigtest og PCR-test
Læs også
Enige eksperter: Man kan ikke nødvendigvis sammenligne svar fra hurtigtest og PCR-test

Men Daniel Gertsen er ikke i tvivl om, at kviktesten kommer til sin ret i netop disse dage, før folk mødes på kryds og tværs.

- Vi har faktisk brudt nogle smittekæder og fundet en masse i Nykøbing Falster, der har været smittede uden at vide det, og så er det en succes, synes jeg.

- Der kan jo gå folk rundt, som er raske smittebærere, der ikke er klar over, hvis de er smittet. Hvis man er nærkontakt til en smittet eller har symptomer, skal man anvende det offentlige og få det, der hedder en PCR-test, siger områdelederen.

Travlheden i testcenteret er dog ikke nødvendigvis overstået med julen. Tværtimod forventer Daniel Gertsen også en bølge af folk, der vil testes på den anden side af jule-sammenkomsterne.

- Fordi så vil folk gerne lige vide, om de er blevet smittet, spår han.

Fordi de danske regioner har indgået en aftale med Falck, er kviktesten gratis. Der er testcentre rundt omkring i hele landet, og de holder åbent alle dage henover julen.


Nyhedsoverblik