Enige eksperter: Man kan ikke nødvendigvis sammenligne svar fra hurtigtest og PCR-test

Raten for positive testsvar er højere for hurtigtest end PCR-test. Men man skal passe på med at sammenligne de to, lyder det fra flere eksperter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På vegne af Danske Regioner tilbyder Falck lige nu gratis hurtigtest flere steder i landet, der kan give svar på, om man er smittet med coronavirus indenfor 15-20 minutter.

Hurtigtesten er mindre sikker end den PCR-test, som det offentlige bruger på testcentre og hospitaler, og testen skal derfor udelukkende ses som et supplement til smitteopsporing.

Derfor undrer det mange – heriblandt eksperter – at raten for positive resultater for hurtigtests i øjeblikket ligger på fire-fem procent, når raten for positive test i PCR-testen kun ligger på omkring tre procent. Mange havde nemlig forventet, at tallet for positive test ville være lavere med hurtigtesten sammenlignet med PCR-testen.

- Det, vi ved med hurtigtesten, er, at de ikke er så følsomme som den almindelige test, og derfor burde der komme færre positive. Hurtigtesten tester kun seks ud af ti smittede som positive, og dermed mister den jo faktisk fire, som ville være blevet påvist med den anden test, forklarer Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Svært at sammenligne tests

Ifølge Eskild Petersen, der er adjungeret professor ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, skal man dog passe på med at sammenligne de to forskellige typer af tests. Der er nemlig en overvejende sandsynlighed for, at de personer, der vælger at tage en hurtigtest, i større grad har været udsat for smitte, fremfor dem der er villige til at vente op mod 14 dage på en PCR-test fra det offentlige.

- Det kan forklare, hvorfor flere bliver testet positivt hos Falck, fordi de testede har en større risiko for at være smittet end dem, der affinder sig med, at de må vente nogle dage på at komme til i det offentlige, forklarer Eskild Petersen.

Dén forklaring bakkes op af Hans Jørn Kolmos, der ligesom Eskild Petersen peger på, at der kan være forskel på sammensætningen af de grupper, der bliver testet i den ene test frem for den anden.

- For at få et billede af, hvorfor der er så mange positive svar i hurtigtestene, så bliver vi nødt til at spørge folk, hvorfor de bliver testet. Det er jo ikke sikkert, at det er de samme mennesker, der bliver testet i det ene system som i det andet system, siger han.

Kan også skyldes mange falsk-positive svar

For Hans Jørn Kolmos er det dog ikke den eneste mulige forklaring på, hvorfor hurtigtestene har så mange positive testresultater. En anden forklaring kan ifølge ham nemlig være, at hurtigtestene har en højere andel af falsk-positive resultater sammenlignet med PCR-testen.

- Der vil være falsk-positive test ved alle typer af tests, men vi ved jo endnu ikke, hvor mange der lige præcis er med hurtigtesten, forklarer han.

Hans Jørn Kolmos håber derfor, at Falck inden for de næste par dage vil foretage nogle stikprøver, hvor de krydstjekker positive test med PCR-testen.

- Jeg synes jo, at når man tager en ny test i anvendelse, som man gør her, så er det jo nok klogt, at man i virkeligheden foretager en validering på stikprøver, hvor de, som er testet positive med hurtigtesten, får det bekræftet i PCR-testen. Så vil man jo få et billede af, om de to systemer tester de samme personer positive, siger han.

Det vil i perioden fra den 12. december til den 4. januar 2021 være muligt at blive testet med Falcks hurtigtest. Testen foregår ved, at der samles eventuel virus fra næsen, som giver svar indenfor 15-20 minutter. 

Falck åbner 26 nye testcentre i hele landet: