Taxachauffør kørte med våben for modstandsbevægelsen – sådan snød han tyskerne

Bilen rasler, da den kommer kørende hen over Storstrømsbroen i april 1945.

Bag rattet i bilen sidder taxachaufføren Aksel Pawlik.

Som alle andre på vej over broen skal han vise ID. I praksis hopper en tysk soldat op på trinbrættet på bilen ved en af de mange vejspærringer på broen.

Hvad den tyske soldat ikke vidste var, at Aksel Pawlik var dybt involveret i modstandsarbejdet på Nordfalster.

Han tog del i både våbennedkastninger og transport af våben på hele Nordfalster. Skjult i et rum under bagsæderne i den sortlakerede, amerikanske Chevrolet lå nemlig mindst ét maskingevær i en sæk.

Det var på vej fra modstandsfolk på Nordfalster til en adresse i Vordingborg.

Heldigvis for den 42-årige taxachauffør gennemsøgte tyskerne ikke bilen ved denne lejlighed – og den dybt ulovlige last nåede frem til sit mål.

- Det var forfærdeligt farligt. Mor var også bange, siger Tove Goulding. Hun er datter af Aksel Pawlik.

Hun fortæller, hvordan hendes far blev standset på tilbageturen over broen. Her fandt de tyske soldater en sæk i gemmestedet under sæderne, der var fugtig af geværolie.

- Han løb mange chancer. Men han fortalte ikke noget om sit modstandsarbejde, før krigen var slut, siger hun.

Til alt held fik han snakket sig ud af situationen med livet i behold.

Boede på Nordfalster

Aksel Pawlik er en af de personer, som der fortælles om i den nye podcast Granatmysteriet, som TV2 ØST har produceret. Han var nemlig med i et handlingsforløb, der tilsyneladende endte med, at mindst 60 britiske mortergranater endte i en sø på Falster.

Aksel Pawlik boede i Orehoved og var en del af Orehovedgruppen. Her kom han tæt på en af lederne af modstandsbevægelsen i området. Det var skovrideren Morten Skude. Han brugte både Aksel Pawlik som medhjælper til våbennedkastninger og til at fordele våben ud over Nordfalster og Sydsjælland.

Vi finder frem til Aksel Pawlik i gemmerne hos Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

Gemt i en bunke med kvitteringer ligger en sirligt udskrevet regning for kørsel under dække. Regningen er dateret 1. maj 1945.

Regningen er på hele 394 kroner. Og gemt i dokumenterne er også, hvordan Morten Skude efter befrielsen hjalp Aksel Pawlik til at få nye dæk på sin vogn i en tid, hvor den slags ellers var underlagt skrap rationering.

- 394 kroner. Det var mange penge dengang. Men det var jo heller ikke gratis at køre. Slet ikke, siger Tove Goulding, datter af Aksel Pawlik.

Hun husker, hvordan hendes far savede brænde til den gasgenerator, der var spændt bag på bilen som erstatning for den benzin, der ikke kunne skaffes.

Hun husker dog endnu bedre en dag, hvor hun var gået ind i forældrenes soveværelse for at lege.

- I fars seng lå der noget hårdt. Det undersøgte jeg - børn er jo nysgerrige. Og så under madrassen lå der et gevær. Jeg skreg jo op, og råbte på mor. Hun kom farende, men tyssede på mig. Den slags snakkede man jo ikke om, husker hun i dag.

Container eksploderede og træ måtte fældes

Aksel Pawlik var med til en række våbennedkastninger på Nordfalster i 1945.

Det skete blandt andet ved Dronninghave ved Nykøbing Falster den 20. marts 1945.

Aktionens kodenavn var Orla – men selvom der var tale om en vellykket nedkastning, endte modstandsfolkene i problemer.

- En af containerne havnede langt oppe i et stort træ. Så var min far og andre modstandsfolk nødt til at få skaffet save og den slags – og så fældede de simpelthen træet. Det tog flere timer, fortæller Asger Pawlik. Han er søn af Aksel Pawlik, og bror til Tove Goulding.

Foran ham ligger faderens oprindelige frihedskæmperarmbånd. Det bærer tegn af at være brugt. Det er slidt flere steder.

Mere alvorligt skete det dog ved en nedkastning en måned senere i Resle Skov på Valnæs på det nordligste Falster.

Den 22. april lød koden "Amalie" i radioen. Omkring 50 modstandsfolk fra hele den nordlige del af Falster mødte op.

Desværre kastede flyet for lavt, og faldskærmene på de 24 containere i flyets last nåede ikke at folde sig ud, før de ramte jorden. En af de 24 containere eksploderede ved nedslaget og brød i brand. Flammerne stod tre meter ned over den våde eng, hvor der blev kastet ned, og geværskud knaldede i containeren.

Ved hjælp af våde faldskærme lykkedes det de fremmødte at slukke branden, og selvom stedet kunne ses af tyskerne på Storstrømsbroen, så slap alle sikkert fra aktionen.

Våben fra denne nedkastning endte senere i et våbenlager ved Møllesøen. Det er kun et stenkast væk fra det sted, hvor der i sommeren 2021 og vinteren 2022 er fundet mindst 60 mortergranater.

Tyskere overalt

Hen mod slutningen af krigen var der tyske soldater overalt på Nordfalster.

Især i området omkring Orehoved, hvorfra Storstrømsbroen går i retning mod Sjælland, var der mange soldater.

Tove Goulding husker en episode, hvor en tysk soldat tog hende op under et besøg ved bageren.

Asger Pawlik gik dog selv på opdagelse i en af tyskernes største og vigtigste bastioner i området: Den hårdt befæstede Storstrømsbro.

På broen var der flere steder opført vejspærringer og kontrolpunkter. I havet omkring broen lå tyske kanonbåde. På Sjællandssiden på Masnedø var der bygget ekstra barakker på Masnedøfortet, så der var plads til hundredvis af soldater – og oppe i selve brobuerne havde tyskerne opført de såkaldte svalereder – store camouflagemalede kasser af tykke jernbanesveller. På en platform øverst stod en Bofors-maskinkanon, der kunne skyde 120 skud i minuttet med en kaliber på to centimeter.

Det blev naturligvis målet for den fem-årige Asger Pawlik og en ven, der ufortrødent klatrede op i selve brokonstruktionen.

Her så de også det opholdsrum under platformen, hvor de tyske soldater kunne få varmen på vagter i de kolde vinterdage.

Asger slap heldigvis fra eventyret uden konsekvenser – men en punktering på en varm forårsdag i 1945 var ved at blive rigtig farlig for Aksel Pawlik.

- Min far var ude at køre, og så punkterede han. Det skete jo tit, fordi gummiet mod slutningen af krigen var så slidt. Men det var hårdt arbejde at skifte hjulene, så han smed jakken, mens han arbejdede. Og halvt ud af jakken glider så den pistol, som han gik med, så den var fuldt synlig. Så kom de bekendte fra Orehoved forbi og ville hjælpe. Men så så han pistolen - og så skulle han ikke nyde noget af det. Det var farligt, fordi han var tyskvenlig. Vi vidste ikke, hvem han ville sige noget til. Men heldigvis skete der ikke noget, fortæller Tove Goulding.

Gruppen fra Orehoved skulle have været med i en direkte storm af Storstrømsbroen, hvis det var kommet til egentlige krigshandlinger i Danmark.

Våbnene til denne opgave blev leveret den 2. maj 1945, viser et notat fra lokalarkivet.

Til opgaven fik gruppen blandt andet 16 håndgranater, et maskingevær, en bazooka og adskillige lettere våben.

Heldigvis kom freden til Danmark, før modstandsfolkene blev sendt ud på et angreb, der ville have meget små chancer for at ende med succes.