- Om de er kommet der ved en fejl, eller ved et bevidst valg. Det ved jeg ikke. Ingen har skrevet noget ned om det.
Sådan siger seniorforsker Peter Birkelund fra Rigsarkivet, efter der er fundet mindst 60 mortergranater fra Anden Verdenskrig i Møllesø på Falster.
Peter Birkelund har hele sit liv forsket i Anden Verdenskrig - men han har ingen steder hørt om, at modstandsbevægelsen blev forsynet med britiske mortergranater til frihedskampen.
Granaterne blev fundet af magnetfiskere i sommeren 2021 og vinteren 2022.
Ammunitionsryderne og politiet er ikke i tvivl om, at granaterne blev smidt i søen under Anden Verdenskrig, eller tiden umiddelbart efter krigen. Det kan man se på de nedbrydningsskader, der er på granaterne. Det er dog et større mysterie hvem, hvornår og hvorfor granaterne endte i søen.
Ny podcast går i krig med gåden
TV2 ØST har netop udgivet podcastserien Granatmysteriet. Den tager udgangspunkt i fundet af de mange granater - og følger sporet af en særdeles presset modstandsgruppe, der få dage før krigens slutning smed ting i vandet på netop det sted, hvor granaterne i dag er fundet.
Vælg din foretrukne podcasttjeneste for at lytte til podcasten "Granatmysteriet":
Gruppen deltog i sabotage - men havde som sin primære opgave at gemme våben fra to forskellige våbennedkastninger på Nordfalster, og gemte dem i to lagre ved Møllesøen.
Men selvom granaterne med stor sandsynlighed er smidt i søen af den modstandsgruppe, så er det stadig et stort mysterie, hvorfor granaterne endte der.
Havde granaterne været tyske, så havde forklaringen været let, og ville have peget på en oprydning efter krigen. Sådanne granater findes ofte rundt omkring i det danske landskab.
Der er imidlertid tale om britiske granater, og endda af en helt speciel type med navnet Ordnance SBML 2-inch mortar.
Mår militærfolk i dag beskriver granaterne og deres brug, så peger de på mobile infanteristyrker - og især en særlig gren af de britiske specialstyrker under krigen - de såkaldte commandos.
Det var en specialstyrke, der blev oprettet i 1942, hvor en del var uddannet til indsættelse fra luften. Mortergranaterne kunne således også skilles ad, så de sikkert kunne kastes ud fra luften sammen med specialstyrkerne.
At modstandsbevægelsen skulle have modtaget våbnene er dog en gåde i dag. Og selvom den britiske specialoperationstjeneste SOE nedkastede operatører i Danmark, så blev der aldrig kastet større grupper af britiske soldater ned.
Forskere undrer sig
Det er især tre ting, som forskerne i dag undrer sig over. Et morter-våben passer ikke til de type angreb, som modstandsbevægelsen brugte. Samtidig er det et våben, som det er vanskeligt at bruge uden træning - og der er aldrig fundet de morter-rør, som skal bruges til at skyde våbnene afsted.
- Modstandsfolkene brugte lette våben som pistoler og geværer - og lidt tungere våben som bazookas og granatkastere. En morter er dog et meget tungere våben at bruge, og jeg har svært ved at se, hvad man skulle angribe med de våben på Falster, siger Peter Birkelund. Han understreger samtidig, at granaterne uden et affyringsrør ikke kunne bruges til noget som helst.
Et morter-våben adskiller sig helt grundlæggende fra de andre våben, som modstandsbevægelsen fik kastet ned.
Hvor pistoler, geværer, bazookas og granatkastere skyder direkte i lige linje mod sit mål - og er derfor lette at bruge og ramme med. En morter skyder derimod sin granet i en krum bue, ligesom en fodbold, der sparkes højt op i luften. Granaten eksploderer typisk før den lander - og alt efter typen vil den enten sprede en regn af granatsplinter i en kegle ud over fjenden, eller vil sprede et gardin af tyk røg. Det kan man bruge til at skjule sine egne soldaters bevægelser - om de så rykker frem i et angreb, eller trækker sig tilbage.
Med andre ord er våbenet til brug i regulær krig, hvor to regulære hære står overfor hinanden - og ikke et våben til den slags nålestiksoperationer og sabotage, som modstandsbevægelsen ellers havde specialiseret sig i.
Granater til flere forskellige slags angreb
Der blev både fundet røggranater og konventionelle granater i Møllesø. Det kan tyde på, at man havde mange forskellige mål i tankerne.
Det siger seniorsergent Per Kenneth Hansen, der arbejder ved Danske Artilleriregiment.
Han er specialist i krumbanevåben, og arbejder til daglig med moderne versioner af morterer.
Hvis han selv skulle uddanne skolelæreren, slagteren, taxachaufføren eller tømmeren i at bruge våbenet, så krævede det tid - og en mulighed for at prøveskyde våbenet.
- Det ville gå rimelig hurtigt med at lære dem om den basale sikkerhed - så de ikke slår sig ihjel eller sprænger hånden af ved første forsøg. Men jeg tror, at det kræver noget mere tid for at sikre, at de rammer det, som de gerne vil. Der skal man lære at indstille våbenet ordentligt - og det kræver øvelse. I praksis sad man med tabeller for at slå sit skud efter. Det var ikke så let et våben at indstille, siger han.
Også fundet i Jylland
Det danske forsvar begyndte efter krigen at bruge de britiske morter-våben - men granaterne ændrede her lidt på udseendet. Det er den oprindelige britiske version, der er fundet i søen på Falster. Nøjagtig den samme granat er i øvrigt også fundet i flere jyske søer umiddelbart ved siden af steder, hvor allierede kastede våben ned. Ligesom i Møllesøen på Falster er det søer, hvor man ved, at der blev 'druknet containere' under krigen. Det var den betegnelse, som modstandsbevægelsen brugte til at omtalte det at skjule containere i søer.
Med det forbehold, at han ikke selv har set granaterne i virkeligheden, så vurderer Per Kenneth Hansen, at våbnene må være endt i søen under Anden Verdenskrig. Muligvis fordi man ikke vidste, hvad man skulle bruge dem til.
- Var de smidt i senere, så ville de komme fra enten hæren eller Hjemmeværnet - og så ville man vide, at de manglede. Når det er så store mængder, man taler om, så er det ikke bare svind. Det er noget, der ville vække opsigt, siger han.
Livsfarlige
De to forskellige typer granater rummer omkring ét kilo sprængstof hver. Og granaterne er i dag livsfarlige, hvis de berøres.
Det siger Lars Møller Pedersen, der arbejder som chef for Søværnets dykkertjeneste. Han var selv med, da de mange granater fra Møllesø blev sprængt væk.
Han er med andre ord en af de få, der selv har undersøgt granaterne.
- Selvom granaterne i og for sig er rimelig velbevarede, så er de i dag nedbrudte og stærkt ustabile. De er gået i stykker på de svage steder, fordi aluminiummet er nedbrudt. Derfor valgte vi også at sprænge granaterne på stedet, og ikke forsøge at tage dem med os. Tidens tand har gjort det for farligt, siger han. Han vurderer, at de på land kan udløses af et spark med en træsko. Derfor appellerer han også til, at man lader dem blive liggende i søen.
Han tror dog også, at der også et sted i Møllesøen ligger et affyringsrør til mortergranaterne, som engang vil blive fundet.
- Vi har jo kun sprængt det, der lå på brinken. Men jeg tror, at røret selvfølgelig også er i søen, siger han.