Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden blev anholdt lørdag lokken 20.45.
Et vidne så ham luske omkring på personaleparkeringen ved politistationen i Nykøbing. Og det viste sig, at han havde lagt pap og træ på en parkeret bil og tændt et bål ved siden af den.
Politiet anholdt manden, der blev visiteret. Han havde 12,3 gram amfetamin, tre ulovlige knive og en hammer på sig.
Under anholdelsen kom manden med trusler mod politiet, han er nu varetægtsfængslet frem til den 19. marts.