Resultatet var for godt - kommune stopper støtte til borger med handicap

For 21-årige Morten Skov betød genoptræningen alt, for det var måske hans bedste mulighed for at komme til at lære at gå igen. Det lysnede sidste år, da han i april fik tilkendt 20-ugers privat genoptræning, der blev betalt af Guldborgsund Kommune. 

Men nu er kampen startet på ny, for i december traf kommunen en ny afgørelse.

- De har valgt at stoppe opholdet for Morten. De skulle revurdere, om opholdet skulle fortsætte, og dér har de valgt, at det har det ikke skulle, siger Dorthe Skov Rasmussen, der er søster til Morten Skov. 

Morten Skov har tidligere medvirket på TV2 ØST, men i denne omgang er han for berørt af situationen. Derfor har hans søster valgt at træde til. 

- Han føler, han starter forfra med at kæmpe for den genoptræning, han har brug for, siger Dorthe Skov Rasmussen til TV2 ØST. 

Ankestyrelsen underkendte Guldborgsund Kommune

Efter en rygmarvstransplantation mod leukæmi, blev Morten Skov så skadet, han ikke kunne gå. En privat indsamling og en donation fra Genoptræning Danmark gjorde, at han kunne komme hurtigere i gang med den private genoptræning, som Guldborgsund Kommune i første omgang ikke ville bevillige. Tilbage i marts 2021 lød det fra Morten Skov:

- Det (donationerne, red.) har gjort alt. Jeg ville ikke være kommet herned, hvis ikke der var så mange flinke mennesker, der havde valgt at donere. 

I januar sidste år underkendte Ankestyrelsen Guldborgsund Kommunes beslutning og bad kommunen genbehandle sagen. I afgørelsen lød det:

"Vi vurderer, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger."

Specifikt blev kommunen bedt om at indhente flere lægefaglige oplysninger. 

I april fik Morten Skov så endelig tilkendt 20-ugers ekstra privat genoptræning af Guldborgsund Kommune, der gav ham mulighed for at udvikle sine evner til at gå.

Det offentligt støttede forløb udløb i december sidste år, og både Morten Skov og Genoptræning Danmark havde håbet på, at han kunne træne videre frem til sommer. 

Men ifølge Guldborgsund Kommune er det nu gået så godt for Morten Skov, at kommunen har valgt ikke at ville bevillige yderligere træning. I afgørelsen konkluderer sagsbehandleren fra Guldborgsund Kommune:

Ud fra en konkret og individuel helhedsvurdering af din samlede livssituation, ressourcer og behov, har Guldborgsund Kommune vurderet, at du har opnået et funktionsniveau, der kan bevares eller forbedres via sædvanligt behandlingssystem.

Derved opfylder du ikke kriterierne for genbevilling af genoptræningstilbud af behandlingsmæssigkarakter jf. servicelovens § 102, da du ikke længere er omfattet af personkredsen herfor.

Fra 24 timer til tre timer om ugen. 

Ifølge Dorthe Skov Rasmussen er det gået fremad for hendes bror i det private genoptræningsforløb, men der er stadig et stykke vej igen. Den nye afgørelse bliver ifølge hende en hindring for ham: 

- Det er han helt vildt ked af. Han havde fremgang og trænede 24 timer om ugen, siger hun til TV2 ØST. 

I det private tilbud var der tale om intensiv træning med flere ansatte til at tage sig af borgerne med handicap. I det offentlige er der skåret gevaldigt ned på antal genoptræningstimer:

- I januar har de tilbudt ham, at han kan få tre timers træning om ugen. I februar to timer. Derefter går han ned og får vederlagsfri fysioterapi, som er én time og et kvarter om ugen, siger Dorthe Skov Rasmussen.

Rod i principperne

I Guldborgsund Kommunes afslag fra december sidste år fremgår det, at Morten Skov har ønsket at fortsætte i det private genoptræningsforløb. Til dét svarer sagsbehandleren: 

...hvilket vi som kommune finder dokumenteret, er uden for proportionalitetsprincippet i serviceloven. Din partsrepræsentant er af den mening, at antallet af timer, som kan tilbydes i det sædvanlige system, ikke er tilstrækkelig - Hertil må kommunen igen henlede opmærksomheden på servicelovens proportionalitetsprincip.

Ankestyrelsen, der også behandler denne type klagersager, skriver om kommunernes brug af det såkaldte proportionalitetsprincip (også kaldet princippet om mindst indgribende foranstaltning, red.) på sin hjemmeside.

Ifølge styrelsen bruges princippet, når borgeren får en "bebyrdende" afgørelse med for eksempel tvang og magt, og ikke når borgeren anmoder om en serviceydelse. Ankestyrelsen skriver:

Kommunens afgørelse indeholder ikke et indgreb over for borgeren i servicelovens forstand. Derfor kan kommunen ikke henvise til princippet om mindst indgribende foranstaltning. Hvis kommunen bruger proportionalitetsprincippet i sager, hvor der ikke er tale om et indgreb i servicelovens forstand, kan afgørelsen erklæres ugyldig og vi hjemviser den.

I januar er Guldborgsund Kommune kommet med en korrektion af den oprindelige afgørelse, hvori kommunen indrømmer ikke at have haft styr på principperne. 

Der er sket en beklagelig forveksling af begreberne: Henholdsvis "Proportionalitet" og "Kompensation," som desværre ikke er blevet opdaget ved korrekturlæsningen.

Guldborgsund Kommune tilføjer:

Proportionalitetsprincippet anvendes i en helt anden sammenhæng, som slet ikke har med Mortens sag at gøre.

Ifølge Ankestyrelsen betyder Kompensationsprincippet, at kommunerne ved tildeling af hjælp til borgere skal foretage en konkret vurdering af, om serviceniveauet i tilstrækkelig grad kompenserer borgeren for sit handicap. 

Professor kritiserer kommunens beslutning

Kirsten Ketscher, der er professor i social,- diskriminerings,- og ligestillingsret fra Københavns Universitet, er uforstående over for kommunens nye afgørelse.

- Kvaliteten af afgørelsen er ikke god, fordi den overhovedet ikke forholder sig til de argumenter, borgeren har. For eksempel gør han også opmærksom på, at der mangler vurderinger fra sagkyndige, siger hun til TV2 ØST. 

Ifølge Kirsten Ketscher er historien et udtryk for et generelt problem, når kommuner skal tilbyde serviceydelser til borgere med et handicap.

- Det er et klasseeksempel i at holde på skillingen. Man kan ikke lade være med at tænke på, om der foreligger en form for kassetænkning, at her skal kommunens kasse begunstiges og ikke et privat træningscenter, siger hun. 

- Er kommunen ikke nødt til at sætte en grænse et sted. De har jo allerede givet Morten Skov tyve ugers genoptræning?

- De taler netop ikke for eller imod. De taler kun imod. Der er ingen reel afvejning i dén afgørelse. Den er heller ikke særligt empatisk. Man roser ham for, at han er blevet bedre, og så bruger man dét imod ham. Dén argumentationstone er meget kritisabel, konkluderer hun. 

Hun langer hårdt ud efter Guldborgsund Kommune i forhold til hele det samlede forløb, hvor kommunen i første omgang også nægtede Morten Skov privat genoptræning.

I forhold til den nye afgørelse mener hun, at Ankestyrelsen ikke bør nøjedes med at hjemvise sagen, men simpelthen træffe en ny afgørelse for kommunen i stedet: 

- Man har hele tiden ønsket, at han skulle ind i den kommunale foranstaltning. Derfor mener jeg, der er en form for inhabilitet her, siger Kirsten Ketscher.

Handicaporganisation: Vi kalder det postnummerlotteriet

I Danske Handicaporganisationer kan formand Thorkild Olesen ikke kommentere på den konkrete sag, men det er organisationens generelle indtryk, at kommuner fokuserer mere på økonomi fremfor den enkelte borger. 

- Sidste år spurgte vi mennesker med handicap, hvilke problemer de oplever. 44 procent af dem, der er blevet spurgt, mener, at økonomi trumfer det mest nødvendige i afgørelserne. 45 procent af de adspurgte mener ikke, kommunerne har brugt den viden og faglighed, der er til rådighed i afgørelserne.

Ifølge Thorkild Olesen er der stor forskel på, hvad en borger med et handicap kan få tilkendt, alt afhængigt efter hvor borgeren bor:

- Afgørelserne er enormt forskellige. Vi kalder det postnummerlotteriet. Vi oplever, at kommunerne har forskellige kvalitetsstandarder, som nok mest er sat efter, hvad det er for en økonomi, kommunen har fremfor borgerens behov. Det giver altså nogle store problemer og nogle store forskelsbehandlinger af mennesker med handicap, siger han.

Samtidig medgiver formanden, at kommunerne er pressede.

- Jeg tror ikke, der findes en sagsbehandler, der går på arbejde med det formål at gøre det dårligt. Men kommunerne er præget af, at de har en økonomi, der presser dem i deres afgørelser. 

Thorkild Olesen efterlyser, at der bliver lavet en såkaldt specialeplan, så alle kommuner landet over kan kontakte de fagpersoner, som har en stor viden om et bestemt handicap. 

-  Og så er der også et behov for, at borgeren får en stærkere stemme i sin egen sag. Samtidig er man nødt til at finde en mere solidarisk måde at finansiere omkostningerne, sådan så de (kommunerne, red.) ikke er afhængige af, hvilket skattegrundlag kommunerne har, når man træffer afgørelserne, siger formanden.

Måske tilbage i kørestol

Guldborgsund Kommune har heller ikke i denne omgang villet lade sig interviewe i konkrete sager og vil heller ikke modtage generelle spørgsmål om kommunens forvaltning af handicapydelser efter serviceloven. 

Familien overvejer nu for anden gang at klage til Ankestyrelsen. Sidst tog det lidt over otte måneder, før styrelsen kunne behandle Morten Skovs sag, og den blev hjemvist til Guldborgsund Kommune.

Nu er Morten Skovs genoptræningsforløb afbrudt, og kommunens plan er at få ham i uddannelse eller arbejde. Det mener hans søster vil være en hindring for, at Morten Skov kan opnå sin drøm om at komme til at gå igen.

- Hvis han starter i uddannelse eller på arbejde, så har han ikke energi til at træne så intensivt. Så bruger han højst sandsynligt kørestolen igen, for så bliver det for svært for ham at komme rundt på egen hånd, siger Dorthe Skov Rasmussen. 

Morten Skov fik sit ophold i det private genoptræningstilbud bevilliget gennem Servicelovens paragraf 102. Det kan normalt først ske, når det ikke længere er muligt at finde tilsvarende behandling gennem det offentlige.