Rekordmange har søgt julehjælp – men der er ikke nok til alle

Igen i år bliver der slået rekord. For 1.000 flere har ansøgt om julehjælp i år end sidste år. I dag blev julehjælpen delt ud i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Julen varer længe, og koster mange penge.

Rekordmange trængte børnefamilier har i år ansøgt om hjælp til at holde jul.

Dansk Folkehjælp har i år fået 15.231 ansøgninger på landsplan, og det er cirka 1.000 flere end sidste år.

Men der er ikke nok til alle. I år regner organisationen med at kunne dele mad ud til cirka 11.300 børnefamilier, der har søgt.

Julehjælpen reddet i Holbæk
Læs også
Ekstra donationer sikrer rekordmange julehjælp
Julehjælpen reddet i Holbæk
Læs også
Ekstra donationer sikrer rekordmange julehjælp

Det gælder også i Guldborgsund Kommune, hvor 269 i år har ansøgt om julehjælp. 38 fik i dag uddelt pakkerne i Nykøbing Falster.

- I dag uddeler vi julehjælp. De får en købmandskurv, hvor der er varer i for 500 kroner fra Meny, siger Ulrich Hansen, der er kasserer i afdelingen i Guldborgsund i Dansk Folkehjælp.

Kan holde jul ligesom andre

- Det er ikke noget, man snakker ret højt om, at man søger julehjælp, siger Dorthe Nielsen, der er frivillig i Dansk Folkehjælp.

Men en af dem, der gerne vil tale om det, er Jannie Elikofer. Hun har ansøgt om julehjælp og har netop været forbi for at hente madvarer.

- Det betyder rigtig meget for os. Pengene er små, og jeg har været syg i mange år. Jeg synes, det er dejligt, at man kan holde jul ligesom alle andre, siger hun.

Læs også
Uddeler mere julehjælp end nogensinde før - nu er der gaver til de små
Læs også
Uddeler mere julehjælp end nogensinde før - nu er der gaver til de små

Hun blev ringet op i sidste weekend og fik at vide, at hun var valgt ud.

- Jeg blev meget rørt. Det var sådan, jeg fik tårer i øjnene, siger Jannie Elikofer.

- Jeg tager imod det med kyshånd.

Lidt ekstra til at forsøde julen med

Belinda Kjær Andersen fra Nykøbing Falster har også hentet julehjælp. Hun er enlig mor til to, så at få lidt ekstra til at forsøde julen med, betyder meget, lyder det.

- Det er fantastisk, siger Belinda Kjær Andersen.

- Det betyder rigtig meget. Det betyder alt for dem også.

For at kunne søge om julehjælp skal man opfylde disse kriterier:

  • Være enlig
     
  • Være på én af følgende overførselsindkomster:
    - Kontanthjælp
    - Ledighedsydelse
    - Ressourceydelse
    - Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
    - Revalideringsydelse
    - Sygedagpenge
    - Førtidspension
    - SU
    - Uddannelseshjælp
    - Uddannelsesydelse
    - Integrationsydelse
     
  • Have hjemmeboende børn under 18 år.

 


Nyhedsoverblik