Regionens vaccineplan når vigtig milepæl - men presses af feriehungrende borgere

Region Sjælland oplever, at borgere ønsker at udskyde deres andet vaccinestik, hvilket kan blive en udfordring. Derfor kommer regionen nu med en opfordring til borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vaccinationsprogrammet skrider planmæssigt frem i Region Sjælland. Regionen er den af landets fem regioner, hvor den største andel af befolkningen er færdigvaccineret mod covid-19. Men den status kan meget vel blive udfordret.

For i disse uger oplever Region Sjælland, at mange borgere retter henvendelse for at få udskudt deres allerede aftalte vaccinationstid. Dette gælder især for andet vaccinestik.

quote Når vi rejser det her, er det fordi, at vaccinationsprogrammet kører videre hen over sommeren

Trine Holgersen, direktør, Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland

- Opfordringen fra os er, at man skal holde fast i de vaccinationstider, man har, siger Trine Holgersen, der er direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

- Det er fuldt forståeligt, at nu nærmer vi os faktisk en åbning, og alt åbner op, så vi forstår godt, borgerne har et behov for at komme på ferie, supplerer hun.

Det kan skabe problemer og presse vaccineplanen, hvis mange borgere udskyder deres vaccination – eller hvis turister fra andre dele af Danmark vælger at booke tid for vaccination i Region Sjælland.

- Når vi rejser det her, er det fordi, at vaccinationsprogrammet kører videre hen over sommeren. Det gør det, fordi vi har fået vaccinerne i den takt, som vi har fået dem, og det betyder også, vi har behov for at kunne planlægge et godt program – også i juli måned, siger Trine Holgersen og tilføjer:

- Så opfordringen er, at borgerne holder fast i de tider, de har.

Trine Holgersen, direktør, Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, opfordrer borgerne til at holde fast i den vaccinetid, de har fået.
Trine Holgersen, direktør, Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, opfordrer borgerne til at holde fast i den vaccinetid, de har fået. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Halvvejs til målet

Ind til videre er det dog gået planmæssigt med vaccinationerne i Region Sjælland.

I dag kunne man fejre, at halvdelen af regionens godt 840.000 borgere har fået mindst én vaccinedosis, hvilket regionsrådsformand Heino Knudsen (S) var mødt op for at markere i Ejegod Hallen, Nykøbing Falster, i dag.

- Det her er virkelig en milepæl for at kunne leve vores frie liv, se vores familie, vores venner og deltage i sociale arrangementer. Det er det, vi alle længes efter, og derfor er det en helt særlig dag i dag, sagde Heino Knudsen.

Janne Andersen fra Horbelev modtog sit andet vaccinestik mod covid-19.
Janne Andersen fra Horbelev modtog sit andet vaccinestik mod covid-19. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Det var nemlig her, at milepæls-injektionen for vaccineprogrammet i dag blev givet, da Janne Andersen fra Horbelev modtog sit andet vaccinestik mod covid-19.

- Det er en dag, jeg har set frem til – endelig overstået, sagde en ganske overrasket og glad Janne Andersen, der ikke har været i tvivl om, hvorfor hun har ladet sig vaccinere.

- Jeg mener bare, det er noget, vi bør gøre.

Hun glæder sig nu over at være færdigvaccineret.

- Du bliver lidt mere fri og nu smitter jeg forhåbentlig ikke mere.

Læs også
Region Sjælland genoptager brug af vaccinedoser - ingen sammenhæng mellem vacciner og utilpashed
Læs også
Region Sjælland genoptager brug af vaccinedoser - ingen sammenhæng mellem vacciner og utilpashed

Imens det er 50 procent af borgerne i Region Sjælland, som fra og med i dag har påbegyndt vaccineprogrammet, så er det 26,1 procent af borgerne, der er færdigvaccineret.

I landets øvrige regioner har mellem 43 og 44 procent af borgerne påbegyndt vaccineprogrammet mod covid-19.


Nyhedsoverblik