Politi søger vidner efter brand

Har nogen hørt eller set noget mistænkeligt omkring Horbelev til morgen vil politiet gerne høre fra dig.

Politiet søger onsdag vidner, efter et hus tidligt onsdag morgen brød i brand i Moseby ved Horbelev på Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Huset ligger på Hesnæsvej i Horbelev, og meldingen om branden indløb klokken 04.32, siger politiets vagtchef Lars Denholdt.

Læs også
Jan hørte eksplosion på fjernvarmeværk: - Det var meget voldsomt
Læs også
Jan hørte eksplosion på fjernvarmeværk: - Det var meget voldsomt

Ifølge politimanden var der ikke rigtig noget i huset, da ilden tog fat - og ingen kom noget til ved branden. Der skete dog store skader på huset.

Politiet vil nu gennemføre en brandteknisk undersøgelse af bygningen - og vil meget gerne høre fra vidner, der måske har set eller hørt noget i området, før branden tog fat.

- Hvis nogen har set noget i området, så vil vi meget gerne høre om det, siger vagtchefen.

Politiet kan træffes på telefon 1-1-4.

Læs også
Fare for sammenstyrtning på fjernvarmeværk efter eksplosion
Læs også
Fare for sammenstyrtning på fjernvarmeværk efter eksplosion