Ildsjæle får en million kroner til sauna og havbad

Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har bevilliget en million kroner til projekt, som skal give gode faciliteter til at dyrke det kolde gys.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter fire år er det endelig lykkedes for Nysted Sauna og Havbad at få bevilliget en million kroner fra Guldborgsund Kommune. Det betyder, at projektet nu kun er en million fra at kunne blive sat i gang.

Projektet og håbet om en badeanstalt for badegæster, vinterbadere og saunagæster lever for alvor, og foreningen bag projektet har armene i vejret.

quote Vi er vildt glade for bevillingen, som endelig er en realitet

Jens Frederiksen, formand, Nysted Sauna og Havbad

- Stemningen i foreningen er supergod. Vi er vildt glade for bevillingen, som endelig er en realitet, fortæller  formanden i Nysted Sauna og Havbad, Jens Frederiksen.

Også Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder er glad for beslutningen.

- For mig handler projektet om, at Nysted fortsat skal være et attraktivt sted at leve og bo. Det er afgørende for kommunen og for Nysted, at vi får igangsat projekter og sikret aktiviteter i lokalmiljøerne, som kan sikre, at flere mennesker flytter til og bliver boende, siger borgmester John Brædder (G) i en pressemeddelelse.

Snart i mål

Projektet kommer til at koste tre millioner.  I 2018 donerede Nordea-fonden 985.000 kroner til Nysted Sauna og Havbad og med den ekstra million fra Guldborgsund Kommune, mangler projektet fortsat en million kroner.

quote Jeg vil vurdere vores chancer til at være 95 procent

Jens Frederiksen, formand, Nysted Sauna og Havbad

Men med bevillingen, der netop er blevet godkendt, er foreningen sikker på, at de nok skal lykkedes med at få skrabet de sidste penge sammen.

- Bevillingen er et springbræt til at indsamle de sidste penge, og jeg vil vurdere vores chancer til at være 95 procent, siger Jens Frederiksen.

Og det er ikke hos hvem som helst, man vil forsøge at få de sidste penge til projektet.

Havnebad Nysted
Læs også
Havnebad får lille million til stort projekt
Havnebad Nysted
Læs også
Havnebad får lille million til stort projekt

Mærsk MC-Kinney Møller har tidligere haft sommerresidens i Nysted og det er hos A.P. Møller Fonden, Foreningen Nysted Sauna og Havbad har ansøgt om den sidste hjælp til projektet.

For medlemmer og turister

Saunaen er primært tænkt til fri afbenyttelse af medlemmer, men også turister og andre foreninger skal have muligheden for at benytte stedet.

- Vi tænker at oprette et bookingsystem for turister og forhåbentligt lave aftaler med hoteller, campingpladser, kajakklubber og lignede, fortæller Jens Frederiksen.

 Nysted Sauna og Havbad forventes at kunne rumme 200 medlemmer og samtidigt have åbent for turister.


Nyhedsoverblik