Middelaldercenter mangler frivillige - frygt for corona holder folk tilbage

Usikkerheden omkring smitteudviklingen denne sommer holder frivillige fra at vende tilbage til Middelaldercentret på Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos Middelaldercentret på Falster kan besøgende stort set opleve alt, som det var inden coronapandemien ramte Danmark.

Men på et punkt mærker de stadig konsekvenserne af pandemien.

Det kniber nemlig med at skaffe frivillige - og de er vigtige for oplevelsen i middelalderbyen.

Artiklen fortsætter under billedet.

De besøgende på Middelaldercentret kan gå rund i byen Sundkøbing og støde på frivillige, der lever som i 1400-tallet.
De besøgende på Middelaldercentret kan gå rund i byen Sundkøbing og støde på frivillige, der lever som i 1400-tallet. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Mette Mygind har titlen øverste torvekone, når hun er frivillig på Middelaldercentret. Det har hun været i fem år, og hun nyder fortsat at bruge en del af sin sommerferie på at leve livet som i år 1411.

- Det er afhængighedsskabende at være her, det er rigtig, rigtig dejligt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mette Mygind, øverste torvekone, frivillig på Middelaldercentret.
Mette Mygind, øverste torvekone, frivillig på Middelaldercentret. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Men denne sommer er der knapt så mange mennesker på gaderne i Sundkøbing, hvor Mette Mygind agerer torvekone.

- Vi oplever, at der ikke er så mange frivillige, som der plejer, siger Mette Mygind, der tror, at folk holder sig tilbage, fordi sidste år var så anderledes på centret.

- Jeg tror, det har at gøre med, at folk ikke kunne komme her sidste år på grund af restriktionerne, og at det fortsat er sådan, og det er det altså ikke, siger hun.

Direktør: - Vi har brug for de frivillige

Roeland Paardekooper, der er direktør på Middelaldercentret, ser også gerne, at de frivillige, der har været på museet tidligere, vender tilbage.

- I højsæsonen er der ikke noget problem, vi har omkring 30 på pladsen i øjeblikket, der bor her en hel uge, men især i forårs- og efterårssæsonen er det lidt svært, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Roeland Paardekooper, direktør, Middelaldercentret.
Roeland Paardekooper, direktør, Middelaldercentret. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Direktøren oplever, at flere af de frivillige er usikre i forhold til coronapandemien, og derfor ikke har meldt sig under fanerne denne sommer.

- De er bekymrede for delta-varianten, siger Roeland Paardekooper.

Læs også
Farmorhuset lukker efter 15 år: - Min mand og jeg har ofret alt på det her projekt
Læs også
Farmorhuset lukker efter 15 år: - Min mand og jeg har ofret alt på det her projekt

Han fortæller, at de frivillige er meget vigtige for stemningen på Middelaldercentret.

- Vi har brug for de frivillige, siger han.

- Det bringer noget ekstra, at det ikke kun er en seks-syv medarbejdere, der har middelalderdragter på, men i stedet er der måske 25-30, siger Roeland Paardekooper, der forsikrer om, at de frivillige trygt kan vende tilbage til Middelaldercentret.


Nyhedsoverblik