Farmorhuset lukker efter 15 år: - Min mand og jeg har ofret alt på det her projekt

Coronakrisen har gjort ondt på den populære attraktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 15 år er børn kommet for at lege, tegne og spise pandekager i Farmorhuset.

Men nu går den ikke længere. Fra den 19. juni vil oplevelsesstedet være fortid på Algade i Vordingborg.

- Jeg er meget trist. Jeg bliver ved med at søge en balance i mit sind, fordi det er jo 15 år, at min mand og jeg har ofret på det her projekt, siger indehaver og farmor Annette Andersen.

- Vi har ofret alt i troen på, at det kunne være fantastisk, hvilket det også har været. Det har været en rejse, og jeg kan ikke lade være med at fælde en tåre. Det er meget hårdt, siger hun.

Flere årsager

Farmorhuset er drevet af op til 30 frivillige. 

En af årsagerne til lukningen er mangel på frivillige kræfter under coronakrisen. Hjælperne er efterhånden kommet op i årene.

- Alle har været utrolig angste for coronavirus, så der er gået lang tid, siden vi har mødtes, og det er svært at få de gamle damer tilbage i folden, fortæller Annette Andersen.

Under de to store nedlukninger har der været skruet gevaldigt ned for aktiviteter i Farmorhuset. Det har også sat sine spor i økonomien. 

Læs også
Farmorhuset vinder pris
Læs også
Farmorhuset vinder pris

Sidste år lykkedes det Farmorhuset at tjene 100.000 kroner på tre uger via støttebeviser på Facebook. 

- Men pengene er brugt nu, så vi har ikke mere til husleje, og når der hverken er frivillige eller aktiviteter, så må vi stoppe, siger Annette Andersen.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, skal dog ikke findes i corona-kategorien. Estate Invest, der ejer bygningerne omkring Farmorhuset, skal istandsætte lejligheder tæt ved Farmorhuset henover sommeren, og det kan ikke forenes med aktiviteter for byens mindste.

- Jeg kan ikke forsvare at stille op med børneoplevelser mellem lastbiler og kranvogne. Det går ikke. Vi bliver nødt til at stoppe her. Nok er nok, siger Annette Andersen.

Giver ikke op

Ifølge Farmorhusets indehaver har det altid været et projekt, der har haft svære kår i Vordingborg. Det kommer heller ikke som en overraskelse, at Annette Andersen må lukke og slukke biksen.

- Nej, egentlig ikke. Jeg kan jo se, at der ikke er plads til Farmorhuset i Vordingborg. Det har jeg egentlig kunnet se og mærke hele tiden, men det blev alligevel en succes. Men hvis den interne opbakning mangler, og der er for meget matadormix i sagen, så må man opgive. Det tog så 15 år. 

VIDEO: I 2019 besøgte tre erhvervspraktikanter på TV2 ØST Farmorhuset i Vordingborg.

Den 19. juni vil foreningen bag Farmorhuset mødes til ekstraordinær generalforsamling. Her står husets opløsning på dagsordenen.

Alligevel håber Annette Andersen at Farmorhuset en dag vil genopstå. Om det bliver i Vordingborg er svært at svare på. 

quote Jeg kommer til at savne at gøre noget for byens børn

Annette Andersen, Indehaver af Farmorhuset

- Det behøver det ikke. Jeg elsker Vordingborg. Det er min by. Det er her, jeg har udviklet opskriften på Farmorhuset, og tro mig, det næste Farmorhus bliver både større og bedre. Det behøver ikke at ligge i Vordingborg. Det kan også være i en anden mellemstor by, der har turister, siger hun. 

Kommer til at savne børnene

Selvom Farmorhuset lukker kort før skolernes sommerferie, så vil Farmor alligevel være synlig i sommerferien. Blandt andet med to åbningsdage i "Farmors Sommerhave" i Stege på Møn. 

Den sydsjællandske farmor modtog i 2019 ildsjæleprisen af SEAS-NVE. Det var blandt andet begrundet med hendes indsats med udsatte børn. 

Læs også
Farmorhuset forbereder sig på at gøre en forskel
Læs også
Farmorhuset forbereder sig på at gøre en forskel

Hvad kommer du til at savne mest fra Farmorhuset?

- Jeg kommer til at savne at gøre noget for byens børn. Det har betydet rigtig meget for mig, siger Annette Andersen.


Nyhedsoverblik