Mand kørte hasarderet og smed hvidt pulver ud ad vinduet

Fredag lukkede politiet Guldborgsundtunnelen for at standse en billist, der opførte sig mistænkeligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet måtte fredag lukke Guldborgsundtunnelen for at få standset en 36-årige mand, der opførte sig mistænkeligt. Det fremgår af weekendens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To politibetjente var fredag klokken 12.27 på en almindelig patrulje i Stokkemarke på Lolland, hvor de blev opmærksomme på en mørk bil, der kom kørende ad Vestre Landevej.

Da betjentene gav tegn til, at bilen skulle standse, gassede bilisten i stedet op og fortsatte. Derfor eftersatte patruljen med udrykningssignalet tændt.

Herefter blev flere poser med hvidt pulver tømt ud ad vinduet på den mørke bil, og da bilen drejede ud på Sydmotorvejen, blev der også kastet en telefon ud ad vinduet, står der i døgnrapporten.

Kontrol narkotika
Læs også
Bekymrende udvikling: Politiet stopper flere narkobilister end spritbilister
Kontrol narkotika
Læs også
Bekymrende udvikling: Politiet stopper flere narkobilister end spritbilister

På motorvejen kørte den mørke bil hasarderet og overhalede flere gange højre om i nødsporet. For at standse bilisten fik politiet lukket Guldborgsundtunnelen, og da den mørke bil nåede frem til bommene ved tunnelen, kunne den ikke komme videre.

Føreren af bilen blev anholdt og ved den efterfølgende undersøgelse af bilen, blev der fundet over 50 gram amfetamin. Den 36-årige mand, der er fra Birkerød, blev derfor sigtet for salg af narko, for at køre bil, selv om han var frakendt førerretten, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for en del andre overtrædelser af færdselsloven.


Nyhedsoverblik