Nyhedsoverblik

Inviterer nysgerrige ind på byggeplads

På søndag den 29. oktober afholder Banedanmark åben byggeplads ved Kong Frederik IX's bro over Guldborg Sund. 

Broen, der blev bygget i 1962, skal udvides med et ekstra jernbanespor, så den er klar til fremtidens dobbeltsporede bane mellem Ringsted og Femern. 

Banedanmark står klar til at modtage gæster fra klokken 10.00 til 14.00. 

- Det er et spændende projekt at arbejde på, og i Banedanmark glæder vi os rigtig meget til at fortælle alle interesserede, hvad vi laver, og hvordan vi skaber broen. 

- Vi støber blandt andet broelementerne lokalt på byggepladsen, og bropillerne skal vi støbe direkte i vandet, siger Mette Koch Sonnenborg, der er projektleder i Banedanmark.

Læs også
Udvidelse af dansk flaskehals ved Femern-byggeriet klar til start
Læs også
Udvidelse af dansk flaskehals ved Femern-byggeriet klar til start