Henriette er en af de få, der vil være fængselsbetjent: - Jeg vil gøre en forskel

Den nye uddannelse til fængselsbetjent i Nykøbing Falster har plads til 25 elever, men her ved indvielsen er kun seks elever startet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er god plads og tid til den enkelte elev i kriminalforsorgens klasselokale på VUC Storstrøm i Nykøbing Falster. Her er der nemlig plads til 25, men kun seks elever er startet på den nye uddannelse til fængselsbetjent.

Henriette er en af dem, og for hende har de første dage ikke afskrækket hende fra at færdiggøre uddannelsen.

- Alt i alt har det være spændende, og jeg glæder mig bare til så meget mere, siger hun. 

På den nye uddannelse er det planen, at der skal starte 25 elever fire gange om året.
På den nye uddannelse er det planen, at der skal starte 25 elever fire gange om året. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

For Henriette er det især arbejdet med de indsatte, som har fået hende til at søge ind på uddannelsen som fængselsbetjent.

- Det er jo et anderledes miljø. Det er jo andre mennesker, man ikke ser normalt. Og de her mennesker har jo også noget andet bagved end en straf. Det er det, jeg synes, er spændende ved det, siger hun.

Vil lave kampagne for uddannelsen

De vordende betjente kunne i dag holde en pause fra undervisningen og se til, mens Ina Eliasen, der er direktør for kriminalforsorgen, med et obligatoriske klip gjorde åbningen af uddannelsen officiel.

Selvom der er mange tomme stole på det første hold, var det alligevel en tilfreds og forhåbningsfuld direktør for kriminalforsorgen, der bød velkommen. 

- Jeg synes, det er en rigtigt god start. Det er helt klart drømmen, at der er 25. Men det er helt nyt. Det skal løbes i gang, så det er ikke noget, der sådan kommer helt bag på os. Derfor kommer vi til at gøre utroligt mange ting for at få klasselokalerne fyldt op. Vi kommer til at køre en stor kampagne her i efteråret, fortæller hun.

Direktøren for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, vil sætte en kampagne i gang for at få flere til at søge ind på den nye uddannelse.
Direktøren for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, vil sætte en kampagne i gang for at få flere til at søge ind på den nye uddannelse. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Det var netop også de tidligere kampagner om den nye uddannelse, der åbnede Henriettes øjne for uddannelsen. Hun håber, hun kan være med til at gøre en forskel for de indsatte og dermed for samfundet, når hun er færdiguddannet. 

- Jeg vil rigtigt gerne være med til at få et menneske ud på den anden side og få et job, en familie og et rigtigt liv, som ikke er bag muren, siger hun.    

Målet er fortsat 25 elever

Når næste hold starter til oktober, er det mere viden om arbejdet som fængselsbetjent, Kriminalforsorgen vil slå på for at sikre, at flere af de 25 pladser er fyldt op.

- Der er jo mange, der ikke ved, hvad der forgår inde bag murene. De tror, det er noget med at låse op og i. Det er også et arbejde med mennesker og at få skubbet mennesker ud af kriminalitet og over til andre liv. Det er en vigtig samfundsmæssig opgave, siger Ina Eliasen.

Læs også
Snart kan du blive fængselsbetjent på Falster - men ikke alle jubler
Læs også
Snart kan du blive fængselsbetjent på Falster - men ikke alle jubler

Hun håber, at optagstallet til oktober får et godt nøk opad.

- Vores mål er 25. Det er den ultimative succes. Men nu hvor det er en ny skole, vil jeg sige, bare vi kommer opad i tallet i forhold til nu, så er jeg ret tilfreds, siger hun. 



Nyhedsoverblik