Gratis rådgivningscenter til unge åbner flere steder i regionen

Til foråret åbner Headspace et rådgivningscenter til unge mellem 12 og 25 år i Nykøbing F. Også i Kalundborg og Lolland Kommuner åbner der centre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Unge på Falster, der tumler med alt fra ensomhed og angst til kærestesorger og bekymringer om uddannelse, får nu nemmere ved at søge anonym hjælp. Til foråret åbner rådgivningstilbuddet Headspace nemlig et center i Nykøbing F.

Det skriver Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg er rigtig glad for, at Headspace åbner her i Guldborgsund. Jeg har kun hørt positive tilkendegivelser om deres indsats, og det glæder mig, at vores unge nu får samme mulighed for en anonym snak, som mange andre unge i hele Danmark, siger formand for beskæftigelsesudvalget, Ole K. Larsen(V).

Ifølge Ole K. Larsen åbner rådgivningscenteret centralt i Nykøbing Falster, så unge fra hele kommunen nemt kan benytte sig af tilbuddet.

Flere centre åbner

Det er foreningen Det Sociale Netværk, der står bag Headspace-projektet, og første center åbnede i 2013. Siden er mere end 20 centre åbnet forskellige steder i Danmark. En af foreningens  grundlæggere er den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvis egen datter led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993.

quote Det har længe været et stort ønske for os at kunne tage imod unge i Guldborgsund

Poul Nyrup Rasmussen, protektor, Det Sociale Netværk

- Det har længe været et stort ønske for os at kunne tage imod unge i Guldborgsund, vi har stor erfaring i at kunne lytte og give relevante råd om, hvordan man kommer videre. Det glæder mig meget, at vi nu kan komme i gang med at hjælpe. Jeg ved, det vil få stor betydning for de unge, udtaler han i pressemeddelelsen.

Åbningen af Headspace Guldborgsund er muliggjort gennem en ekstraordinær donation fra Hempel Fonden.

20200306-121719-5_66mb.jpg
Læs også
Nyt rådgivningstilbud til unge i Slagelse åbner i dag
20200306-121719-5_66mb.jpg
Læs også
Nyt rådgivningstilbud til unge i Slagelse åbner i dag

Siden første center åbnede i 2013, har 55.000 unge, ifølge Headspace, fået rådgivning. Og det er ikke kun unge på Falster, der får kortere vej til rådgivning. I starten af 2021 åbner Headspace nemlig også et center i både Kalundborg og i Nakskov. 


Nyhedsoverblik