Nyt rådgivningstilbud til unge i Slagelse åbner i dag

Tirsdag åbner et nyt headspace-center i Slagelse. Det er åbent for alle børn og unge mellem 12 og 25 år, der har brug for nogen at tale med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag, tirsdag, slår Det Sociale Netværk/headspace Danmark officielt dørene op for et nyt headspace-center i Slagelse.

Det skriver Headspace i en pressemeddelelse.

quote Mange unge går rundt og tumler med tanker, som de har brug for at tale med nogen om. Derfor glæder det mig virkelig meget, at headspace er kommet til byen

John Dyrby Paulsen, borgmester i Slagelse Kommune

Headspace er et initiativ skabt af foreningen Det Sociale Netværk, der er en forening for psykisk sårbare. I headspace tilbydes gratis og anonym rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år, som har brug for nogen at tale med.  

- Mange unge går rundt og tumler med tanker, som de har brug for at tale med nogen om. Derfor glæder det mig virkelig meget, at headspace er kommet til byen, og jeg ser frem til samarbejdet mellem Slagelse Kommune og headspace, siger John Dyrby Paulsen, borgmester i Slagelse Kommune.

Læs også
Simone bliver den første student fra ny uddannelse for sårbare unge
Læs også
Simone bliver den første student fra ny uddannelse for sårbare unge

Headspace Slagelse har faktisk uofficielt været åbent siden starten af juni, men på grund af Covid-19 blev den officielle indvielse af centret udskudt til i dag, tirsdag den 8. september.

Det første center i regionen

Foruden det netop oprettede rådgivningscenter i Slagelse eksisterer der i øjeblikket 22 headspace-centre i Danmark – men centret i Slagelse er det første af slagsen i TV2 ØST's sendeområde. 

Headspace Danmark har længe ønsket at rykke til Vestsjælland, og foreningen håber, at Slagelse bliver den første kommune af flere på Vestsjælland, der får et headspace-center.

quote Hver gang vi åbner et nyt headspace-center er det en lige vej til forbedret trivsel for de børn og unge, der benytter centret

Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark

- Hver gang vi åbner et nyt headspace-center er det en lige vej til forbedret trivsel for de børn og unge, der benytter centret, hvor vi jo helt anonymt og uforpligtende er nogen at tale med. Derfor glæder det mig naturligvis meget, at Slagelse Kommune rækker ud efter civilsamfundet i arbejdet for at nå udsatte børn og unge, siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Læs også
Sårbare unge samles i særlig klasse - de får højere karakterer
Læs også
Sårbare unge samles i særlig klasse - de får højere karakterer

Samarbejdet med Slagelse Kommune betyder blandt andet, at Slagelse Kommune har fremskudte medarbejdere fysisk til stede i headspace Slagelse 15 timer om ugen. Derudover har Region Sjælland også en fremskudt medarbejder fra psykiatrien i headspace Slagelse 8 timer om ugen.

- De fremskudte kommunale og regionale medarbejdere sikrer en langt bedre brobygning mellem civilsamfundet og de offentlige tilbud. Ingen andre civilsamfundstilbud har som headspace fremskudte kommunale og regionale medarbejdere integreret i den daglige drift over hele landet, skriver Headspace i pressemeddelelsen.

Centret ligger på Klingeberg 2, 2. sal i Slagelse. I centret er der ansat to ungerådgivere, der er i gang med at rekruttere frivillige.


Nyhedsoverblik