Efter stor sejr - Mark O. Madsen er indlagt på Rigshospitalet efter voldsomt kæbebrud

MMA-kæmperen er indlagt på Rigshospitalet, hvor lægerne mener, at brusken i adamsæblet kan være ødelagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske MMA-kæmper Mark O. Madsen pådrog sig natten til søndag et dobbelt kæbebrud i sin sejr over amerikanske Austin Hubbard i Las Vegas.

Men nu ser skaden ud til at være værre end først antaget. Det vurderer lægerne på Rigshospitalet i København, hvor Mark O. Madsen blev indlagt sent mandag aften efter sin hjemkomst til Danmark.

MMA-kæmperen siger til TV2 Sport, at han formentlig har ødelagt brusken i sit adamsæble.

- Jeg har haft lidt svært ved at synke, men jeg tænkte, at det nok var almindeligt i forhold til kæben. Lægerne tager stilling til operation af adamsæblet i morgen (tirsdag), siger han.

Det er endnu uvist, om den nye situation kommer til at forlænge den pause på fire til seks uger, som Mark O. Madsen først var stillet i udsigt, da det stod klart, at kæben var brækket to steder.

Som om alle tænderne i undermunden faldt ud

Efter kampen forklarede han til TV2 ØST, hvordan det føltes, da Austin Hubbards ene knæ ramte ham.

- Da jeg bliver ramt af knæet, føles det, som om alle tænderne i undermunden er ved at falde ud. Det sker ret tidligt i 2. omgang. Og så er der kun en ting at gøre, at bide i tandbeskytten og så presse igennem, sagde han.

Mark O. Madsen i Las Vegas
Læs også
Mark O. Madsen vandt i Las Vegas - men var i problemer og brækkede kæben
Mark O. Madsen i Las Vegas
Læs også
Mark O. Madsen vandt i Las Vegas - men var i problemer og brækkede kæben

Kampen i Las Vegas natten til søndag var Madsens anden i UFC-regi. Stævnet bar navnet "UFC 248".

Op til kampen havde han tilbragt tre måneder i Las Vegas, og springet fra Lolland-Falster til USA og karrierens største kamp fortalte han om til TV2 ØST.  

Mark O madsen kamp
Læs også
Fra Lolland til Las Vegas: Mark O. Madsens vilde rejse
Mark O madsen kamp
Læs også
Fra Lolland til Las Vegas: Mark O. Madsens vilde rejse

De nummererede stævner er de største i UFC. Da Madsen i september ligeledes var i aktion i UFC-regi i Royal Arena i København, var det til et såkaldt "UFC Fight Night"-stævne, der er et mindre et af slagsen.

Mødet med Hubbard var Mark O. Madsens tiende MMA-kamp i alt - indtil videre er alle blevet vundet. 


Nyhedsoverblik