Coronasmitte udsætter ligakamp mellem Randers og Nykøbing

Onsdagens kamp mellem Randers HK og Nykøbing Falster Håndbold er udsat, da en spiller er coronasmittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kampen mellem Randers HK og Nykøbing Falster Håndbold (NFH), der skulle spilles på onsdag i kvindernes håndboldliga, er udsat, da en spiller fra Randers er blevet testet positiv for coronasmitte.

Det oplyser Randers HK i en pressemeddelelse.

- En af vores spillere oplevede efter træning i fredags symptomer. Her til morgen fik hun desværre et positivt svar.

- Hele truppen og den sportslige sektor er med det samme gået i isolation og vil være det, indtil alle er testet igen, og resultatet foreligger, lyder det i pressemeddelelsen.

Randers HK-spilleren Sabine Pedersen er testet positiv for Covid-19.
Randers HK-spilleren Sabine Pedersen er testet positiv for Covid-19. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nykøbing har haft samme problem

Den kronjyske klub udtrykker taknemmelighed over for Dansk Håndbold Forbund og Nykøbing Falster Håndbold for at vise forståelse for situationen.

Nykøbing Falster Håndbold har selv befundet sig i samme situation. For knap tre uger siden afleverede den hollandske stregspiller Nikita van der Vliet en positiv coronatest, hvorfor hele truppen og staben blev sendt i selvisolation.

leder_bliver_podet.jpg
Læs også
Nykøbing Falsters håndboldkvinder skal testes for coronavirus hver mandag
leder_bliver_podet.jpg
Læs også
Nykøbing Falsters håndboldkvinder skal testes for coronavirus hver mandag

Det betød, at en udekamp mod Holstebro Håndbold blev udsat til 11. oktober. Den blev altså spillet søndag og sluttede 26-26.

På trods af coronaudsættelser er alle 14 hold i Bambusa Kvindeligaen lige nu noteret for syv kampe.


Nyhedsoverblik