Nyhedsoverblik

59-årig efterlyst af politiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser Jan på 59 år som forlod sygehuset i Nykøbing Falster mandag klokken 12.40.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Politiet skriver, at Jan ikke har noget sprog, og ikke kan tage vare på sig selv, og derfor skal tilbage til sygehuset.

Hvis man ser Jan, opfordrer politiet til, at man kontakter dem på 1-1-4.

Politiet skriver, at Jan er cirka 175 cm høj, 65 kg, har rødt tyndt fuldskæg, iført sort fleecetrøje og cowboybukser. 

Derudover går Jan med rollator.