Maja Spohr gik fra at kunne alting til at kunne ingenting. Fra den ene dag til den anden ville hendes ben ikke lystre hende, og hun begyndte at leve sit liv på gulvet, hvor hun kravlede i stedet for at gå.
I januar i år delte Maja Spohr sin historie, hvor hun fortalte om en svær barndom med en meget psykisk syg mor, der gjorde, hun udviklede PTSD, som senere førte til, at hun mistede evnen til at gå.
Siden da har 22-årige Maja Spohr haft ét fokus, nemlig at komme til at gå igen. Nu er hun tæt på målet. Hun har fået det bedre og er startet til fysioterapi, hvilket har hjulpet hende til igen at få benene til at lystre og ryggen til at blive rettet ud.
Jeg træner hver dag. Både weekender og hverdage og flere gange om dagen.
- Jeg træner hver dag. Både weekender og hverdage og flere gange om dagen. Jeg har fået bedre balance, og jeg er blevet en del mere smidig eller ret, fra jeg har kravlet rundt i så mange år, siger Maja Spohr.
Maja Spohrs førlighed forsvandt, da hun gik i 9. klasse, og hun har kravlet siden for at komme rundt. Det har betydet, at hendes ryg og lænd har sat sig i en foroverbøjet position, og det har derfor været et stort arbejde for Maja Spohr at komme på benene igen.
- Det har været meget anstrengende for mig at komme op og stå ret. Men nu er det knapt så anstrengende at være rettet ud, forklarer Maja Spohr.
Vågnede og kunne ingenting
Maja Spohr voksede op i et hjem med en mor, der havde meget voldsom skizofreni. Opvæksten med moderens psykiske sygdom er grunden til, at Maja Spohr i dag lider af PTSD.
Da Maja Spohr var 11 år, blev hendes mor tvangsfjernet fra hjemmet. Det skulle blandt andet føre til en mindre belastet hverdag for Maja Spohr.
Men da hun startede i 9. klasse, vågnede hun pludselig en dag og kunne ingenting. Den eneste reaktion fra hende krop var, hvad der syntes som en uendelig strøm af tårer.
Det var i den efterfølgende periode Maja Spohr helt mistede sin førlighed, og hendes krop ville ikke længere lystre, selvom hun bad den om det. Hun har efterfølgende kæmpet hver eneste dag for at få førligheden tilbage, og nu er hun ved at være helt på benene igen.
VIDEO: Se videoen fra januar, hvor Maja Spohr stod frem med sin historie til TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS.
Når man ikke har kunnet gå i flere år, sætter det tingene i perspektiv. Maja Spohr har derfor lært at værdsætte ting, andre nok tager for givet.
Det, hun glæder sig mest til ved at kunne gå igen, er derfor nok også noget, der ville overraske de fleste. Faktisk glæder hun sig mest til en specifik ting, som mange andre ser som en irriterende hverdagspligt.
- Jeg glæder mig allermest til en simpel ting som at gå ud med skraldet, siger hun og tilføjer:
- Fordi at kravle med en skraldespand, det er bare ikke superfedt, siger hun og griner.
Bedsteforældrene er en uundværlig støtte.
Da Maja Spohr var 19 år, kom hun hjem til sin farmor og farfar og bo efter flere år på bosteder og i psykiatrien. På det tidspunkt kunne Maja Spohr ingenting, men lige så stille begyndte det at gå den rigtige vej.
Med små, men faste skridt begyndte de små ting i hverdagen at give mere mening for Maja Spohr, og den verden, hun ellers syntes virkede kaotisk og uden mål, vendte rundt og så lysere ud.
- Jeg har så meget respekt for, at min gamle farmor og farfar på over 70 år har viet deres alderdom til at hjælpe mig på rette køl. De små fremskridt jeg gør, gør dem glade. De kunne vælge at sige, at de hellere ville have en alderdom, hvor de rejste rundt i verden, eller lavede andre ting. Men de har valgt at give deres alderdom til mig, fortæller hun.
Jeg blev rørt af, at folk gerne ville hjælpe mig med at gå på benene igen
Maja Spohr bor stadig den dag i dag hos sine bedsteforældre, og hun er meget taknemlig for, hvad de har gjort og stadig gør for hende.
- Det, at de har fundet det positive i mig, da jeg havde det allerdårligst, har gjort, at jeg har kunnet få det bedre.
- De lægger rigtig mange kræfter i, at jeg skal have det bedre. Både mentalt og pengemæssigt. Hele deres hverdag består af mig. Derfor holder jeg også rigtig, rigtig meget af dem, forklarer en berørt Maja Spohr.
Modtog et væld af henvendelser
Efter Maja Spohr delte sin historie, oplevede hun en enorm støtte og interesse fra omverdenen. Mere end 1,7 millioner mennesker har set Maja Spohr dele sin historie, og der har efterfølgende været et væld af mennesker, der både har kommenteret på hendes historie og skrevet til hende privat med råd og opbakning.
- I starten blev jeg nærmest bange af at læse kommentarerne, fordi jeg var opdraget til, at hvis fremmede mennesker var venlige mod mig på den måde, så ville de mig noget ubehageligt. Så jeg brugte mange timer på at snakke med min farmor og farfar om, hvordan jeg skulle forstå, hvad det betød, forklarer Maja Spohr.
Selvom de mange henvendelser var overvældende i starten, lærte det hende også, at verden ikke var så slem, som hun havde fået fortalt. Det satte gang i en hel ny healings proces.
- Det, at folk har haft lyst til at dele deres historie med mig, har gjort, at jeg har følt mig mere mødt eller mindre alene med de ting, jeg døjer med, siger Maja Spohr.
- Jeg tror, jeg græd hver dag. Ikke fordi jeg som sådan var ked af det, men fordi jeg blev rørt af, at folk gerne ville hjælpe mig med at gå på benene igen og troede på, at jeg godt kunne, tilføjer hun.
Det gør ondt at dele det, men det bliver bedre bagefter
Da Maja Spohr delte sin historie tilbage til i januar i år, var hun nervøs for, hvordan den ville blive modtaget. I dag er hun glad for, at hun turde dele sin fortælling, også selvom det i starten gjorder ondt.
- I dag betyder det rigtig meget for mig, at jeg har delt min historie. Jeg har lært, at det er okay at have haft en svær fortid, og det er også okay at dele, at man ikke altid har det nemt, fortæller Maja Spohr.
- Det gør ondt at dele det, men det bliver bedre bagefter, forklarer hun.