Fuld kaptajn er blevet løsladt

En fuld kaptajn, der onsdag aften var tæt på at sejle et fragtskib ind i Storebæltsbroen, er torsdag blevet løsladt.

Tema: Fuld kaptajn på kollisionskurs med Storebæltsbroen
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En litauisk kaptajn, der onsdag aften var ved at sejle et fragtskib ind i Storebæltsbroen, har overnattet på politistationen i Næstved, fordi han skulle have testet sin alkoholpromille.

Men selvom han var beruset, så var promillen for lav til, at politiet kunne tilbageholde kaptajnen. Derfor har de måtte lade ham gå torsdag eftermiddag.

- Promillen var af en sådan størrelse, at han ikke idømmes frihedsstraf. Han står til en bøde, siger Kurt G. Nielsen fra lokalpolitiet i Slagelse, som behandler sagen om den fulde kaptajn.

Promillen var af en sådan størrelse, at han ikke idømmes frihedsstraf, siger Kurt G. Nielsen

Politiet havde håbet, at kaptajnen kunne idømmes en straksdom, men de mangler nødvendige oplysninger fra Søfartsstyrelsen.

Det betyder, at de ikke har kunne fremstille ham i grundlovsforhør inden for 24 timer, og derfor er de nødt til at løslade ham.

På kortet kan man følge det litauiske fragtskib, Perseus, som var på kollisionskurs med Storebæltsbroen.