Venstre vil have flere penge til børn - men Løkke vil ikke sætte beløb på

Lars Løkke Rasmussen vil lave en børneplan, men han sætter ikke tal på, hvor meget mere børneområdet skal have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal investeres mere i børneområdet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg på daginstitutionen Tinsoldaten i Ringsted. Det er i øvrigt hans første besøg i regionen under valgkampen.

Hvor mange penge, det drejer sig om, svarer han dog ikke på.

Men der skal laves en flerårig børneplan, som ifølge statsministeren skal ske via en dialog med kommunerne og de relevante faglige organisationer.

quote Børneområdet er et af de områder, hvor vi skal investere mere. Jeg sætter ikke kroner og øre på i dag

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

- Frem til 2025 får vi 50.000 flere børn mellem nul og fem år, og de skal have en rigtig start på livet. Derfor er det min plan, hvis jeg fortsætter efter valget at sætte mig ned og lave en flerårig børneplan sammen med dem, der er på området – altså KL, FOA og BUPL. For vi er simpelthen nødt til at lægge en plan for, hvordan vi både fastholder og udbygger kvaliteten på det her område, siger Lars Løkke Rasmussen på Facebook.

Vil ikke sætte kroner og ører på

Tidligere på ugen meddelte Venstre, at partiet vil hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt - svarende til 69 milliarder kroner - frem til 2025.

- Børneområdet er et af de områder, hvor vi skal investere mere. Jeg sætter ikke kroner og øre på i dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

quote Det er på tide at give børnene en reel rettighed, så de ikke igen og igen bliver ofre for nedskæringer

Pia Olsen Dyhr (SF), formand

Han afviser, at regeringen ikke har gjort det godt nok på børneområdet de seneste år, hvor blå blok har haft flertallet.

Men der er plads til forbedringer, konstaterer han.

Læs også
SF stiller ultimativt krav til Socialdemokratiet – indfør minimumsnormeringer
Læs også
SF stiller ultimativt krav til Socialdemokratiet – indfør minimumsnormeringer

- Vi har prioriteret området. Vi har investeret noget, der ligner et par milliarder i børneområdet i den her valgperiode - særligt med ressourcer forsøgt målrettet ud til de institutioner, som i særlig grad har været belastet af, at de familier, hvor børnene kommer fra, har været lidt socialt udsatte. Men vi ønsker alle sammen det bedste for vores børn, og der rum for forbedring, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøget fredag daginstitutionen Tinsoldaten i Ringsted.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøget fredag daginstitutionen Tinsoldaten i Ringsted. Foto: TV2

Desuden siger Lars Løkke Rasmussen, at han er imod minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det er noget, som partier som SF og Enhedslisten går meget ind for.

- Der er det med minimum, at det risikerer at blive et maksimum, siger han.

Der skal kigges på normeringer

Men han er indstillet på, at der skal kigges på normeringer i den børneplan, Venstre ønsker at lave.

- Det er bedre at få aftalt med dem, der har ansvaret for at drive institutionerne, nemlig kommunerne. Og med en involvering af dem, der faktisk laver arbejdet, nemlig FOA's ansatte og Bupls ansatte.

stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her
stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her

- Så kan man kalde det en faglig standard, en minimumsnormering, eller man kan kalde det, hvad man vil. Det afgørende er, at man forpligter kommunerne på, hvad god standard er, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SF-formand Pia Olsen Dyhr fastholder, at minimumsnormeringer er løsningen på børneområdet.

- Lars Løkke Rasmussen vil styrke vuggestuer og børnehaver. Det er en god nyhed, men så må Løkke også erkende, at det er på tide at give børnene en reel rettighed, så de ikke igen og igen bliver ofre for nedskæringer, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.


Nyhedsoverblik