Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her

Tag kandidattesten og bliv klogere på, hvilken kandidat du er mest enig med, når du skal stemme til folketingsvalget den 5. juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er den danske udlændingepolitik for stram? Er det nødvendigt at indføre brugerbetaling på flere ydelser på ældreområdet? Og har Danmark afgivet for meget magt til EU?

Spørgsmålene er mange, og det kan være svært at finde ud af, hvad kandidaterne til folketingsvalget egentlig mener.

Derfor kan du tage kandidattesten og måske finde ud af, hvor du skal sættes krydset. Du kan tage testen her

Sådan her så det ud, da valget blev skudt i gang flere steder i regionen.

TV ØST har sammen med de øvrige TV2-regioner og TV 2 udarbejdet en kandidattest, hvor du kan få et bud på, hvilke kandidater du er mest enig med.   

Det er frivilligt for folketingskandidaterne, om de vil medvirke, men allerede nu har mellem 70 og 80 procent af de 108 opstillede folketingskandidater her i vores region givet deres bud på, hvad de står for politisk. Ved at tage testen kan du få en idé om, hvilken folketingskandidat, der passer bedst til dig.

Det er analysevirksomheden Megafon, der sammen med TV 2, TV 2 Regionerne og datavirksomheden Paqle har udviklet testen.     

Folketingsvalget bliver afholdt onsdag 5. juni, som er halvanden uge efter valget til EU-Parlamentet, der afholdes 26. maj. Dermed bliver det ikke et dobbeltvalg, som flere iagttagere havde forventet.

Kandidattesten er udviklet sammen med Megafon, TV 2, TV2 Regionerne og datavirksomheden Paqle.
Kandidattesten er udviklet sammen med Megafon, TV 2, TV2 Regionerne og datavirksomheden Paqle.

Vælgernes egen dagsorden

Inden formuleringen af spørgsmålene har Megafon gennemført omfattende kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt danskerne om, hvilke konkrete emner og forhold, der har betydning, når de skal sætte deres kryds.

Det er altså vælgernes egen dagsorden, der har været udgangspunktet.

Testen består af en række spørgsmål om alt fra brugerbetaling på ældreområdet over folkeskolereformen og til udlændingepolitik. Når testen er taget, har du et godt bud på, hvilken kandidat i Sjællands Storkreds du er mest enig med.

Og hvem ved - måske bliver du overrasket?

Du kan tage testen her


Nyhedsoverblik