Folketingskandidats bannere stjålet for anden gang – nu melder han det til politiet

Folketingskandidaten Kasper Roug (S) har fået klippet sit politiske banner ned to gange. Nu melder han det til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokraten Kasper Rough har fået klippet sit politiske banner ned to gange det samme sted.

På Sakskøbingvej 3 i Guldborgsund har han haft et banner sat op på en privat grund. Banneret blev i første omgang hængt op fire dage før valget blev udskrevet.

- Det er der ikke noget galt i eller ulovligt i. Men der var mange, der havde den opfattelse, at det var ulovligt. Så jeg tænkte, at det nok bare var en, der havde set sig sur på det banner, så han var kørt ind og klippet det ned, lyder det fra Kasper Roug.

Kasper Roug tog derfor ud op Sakskøbingvej og hængte et nyt banner op. Men for nogle dage siden opdagede han, at banneret igen var klippet ned.

quote (...) hvis der er nogle, der klipper det ned, så hænger jeg et nyt op

Kasper Roug (S), folketingskandidat

- Og der må jeg indrømme, at så tænkte jeg, at der var en, der var ude på at destruere noget, siger Kasper Roug.

Et nyt banner kommer op

Kasper Roug vil melde episoderne til politiet. For han tager ikke let på, at nogle bliver ved med at ødelægge hans kampagne.

- Det her er et vigtigt tidspunkt. Det er lige præcis i de her uger, vi skal ud og kommunikere godt og så bredt som overhovedet muligt blandt befolkningen. Og så er der nogle, der tager loven i egen hånd og bryder loven for simpelthen at klippe det ned. Og så også på privat område, lyder det fra Kasper Roug.

Marcus Knuth
Læs også
Politiker udsat for plakat-hærværk: - Man bliver ked af de ting, de skriver
Marcus Knuth
Læs også
Politiker udsat for plakat-hærværk: - Man bliver ked af de ting, de skriver

Hænger du så et tredje banner op?

- Ja, det gør jeg. Og hvis der er nogle, der klipper det ned, så hænger jeg et nyt op. Det er der ikke nogen, der skal bestemme, lyder det fra Kasper Roug.

Ikke et enestående tilfælde

Også Venstres Marcus Knuth var tidligere ude for, at hans valgplakater blev udsat for hærværk. Her blev flere af hans plakater overmalet med beskyldninger om at være racist.

Læs også
Lokal it-mand sigtet for hærværk på valgplakater: - Hvis du vil være politiker, så sæt dig ind i reglerne
Læs også
Lokal it-mand sigtet for hærværk på valgplakater: - Hvis du vil være politiker, så sæt dig ind i reglerne

På nogle af valgplakaterne har den eller de personer, der stod bag, desuden udstyret Marcus Knuth med et overskæg, som ledte tankerne hen på Adolf Hitler.

- Man bliver ked af det, når ens søde hjælpere har brugt tid og energi på at hænge plakaterne op. Så det er lidt trist, sagde Marcus Knuth til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik