- Med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal kernekraft udgå af energiplanlægningen.
Sådan lød det fra daværende energiminister Lone Dybkjær (R), da et flertal af Folketinget i 1985 besluttede, at der ikke skulle være atomkraftværker i Danmark.
Min egen elregning er steget til det dobbelte på grund af krisen
Folketinget havde ellers tidligere besluttet, at der skulle bygges et atomkraftværk på Stevns, som skulle stå færdigt i 1980. På den måde ville man løse flere af de problemer, som oliekrisen havde medført.
Nu står Danmark overfor en ny energikrise og debatten blusser igen op.
- Jeg kan jo se, at hvor meget priserne stiger, og de fossile brændstoffer forurener. Derfor vil jeg meget hellere kigge på, hvordan vi klarer os uden dem, siger Tim Dalvang fra Næstved, der er medstiller af et borgerforslag med titlen Byg Atomkraftværker i Danmark.
- Min egen elregning er steget til det dobbelte på grund af krisen, på trods af jeg bruger præcis det samme, som jeg altid har brugt, siger Tim Dalvang.
Flere fordele
Bent Lauritzen, der er leder af sektionen for radioaktiv fysik på DTU, ser også fordelene ved atomkraftværker.
- Forskellen ved atomkraft fremfor værker, der fyrer med fossile brændsler er, at atomkraft bruger uran, som man skal bruge meget små mængder af, og som er meget nemt at gemme og opbevare til flere års forbrug. Typisk vil atomkraftværker selv have uran liggende til to-tre års forbrug, siger Bent Lauritzen.
Hvis der allerede nu var atomkraft i Danmark, ville man altså ikke se en energikrise i det omfang, som vi ser i dag.
- Hvis der er problemer med forsyningskæderne, som for eksempel med Rusland, vil der være tid nok til at finde andre, der kan levere uran. Så den forsyningsproblematik, man har med de fossile brændstoffer, har man ikke med atomkraftværker, siger Bent Lauritzen.
Også den klimavenlige gevinst følger med, hvis man opfører atomkraftværker i Danmark.
- Atomkraft udleder ikke CO2 til atmosfæren. Det vil sige, at som et middel til at mindske klimaforandringerne, så vil atomkraft kunne spille ind på en god måde, siger Bent Lauritzen.
Atomkraft på Stevns
Da Folketinget i 1970’erne besluttede, at der skulle bygges et atomkraftværk på Stevns, var det på baggrund af et forslag fra elværkerne, der havde forsøgt at finde et sted, hvor et atomkraftværk kunne ligge til mindst mulig gene for befolkningen.
- Diskussionen gik på, at uanset hvor du lægger et atomkraftværk i Danmark, så er der ingen steder, hvor det ligger ret øde. Et så lille land som Danmark har ikke sådan et område, som for eksempel Sverige har, siger Oluf Danielsen, der er professor i kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen Atomkraften under pres.
Derudover var der en risiko for at et atomkraftværk ville havarere
Et oprør opstod i befolkningen, der ikke var glade for, at et atomkraftværk skulle ligge i deres baghave.
- Modstanden gik på, at der ville blive produceret noget affald, der skulle gemmes i flere århundreder.
- Derudover var der en risiko for, at et atomkraftværk ville havarere, siger Oluf Danielsen.
Løsninger på vej
Året efter atomkraften i Danmark blev droppet, eksploderede atomkraftværket i Tjernobyl. Flere tusinde mennesker blev ramt af radioaktiv stråling, der medførte sygdom og død.
- Sikkerheden på atomkraftværker er forbedret voldsomt i dag. Ulykker på moderne værker vil ikke føre til de samme alvorlige katastrofer, som vi så ved Tjernobyl, siger Bent Lauritzen.
Så ligger man det 500-600 meter under jordens overflade
Problemerne med at afskaffe det radioaktive affald ser også ud til snart at være løst.
- Både Sverige og Finland er nu godt på vej til at få etableret et slutdeponi for det brugte højaktive affald, siger Bent Lauritzen.
- Man får det isoleret ved hjælp af nogle fysiske barrierer som stål og kobber. Så lægger man det 500-600 meter under jordens overflade, så det ikke lækker og kan komme i kontakt med grundvandet eller på anden måde komme op, siger Bent Lauritzen.
I takt med udviklingen er modstanden i befolkningen også vendt.
I en Megafon-måling lavet for Politiken og TV 2 Nyhederne mellem den 25. og 30. august svarede 46 procent, at de ville stemme ja, hvis der var folkeafstemning om opførelsen af atomkraftværker i morgen, mens 39 procent ville stemme nej.
Dyr fornøjelse
Der er dog stadig ulemper ved at etablere et atomkraftværk.
- Mange af de værker, der er bygget i Europa og USA de senere år, har sprængt budgetterne. De er blevet uforholdsmæssigt meget dyrere, siger Bent Lauritzen.
- Den vigtigste grund til det er nok, at der ikke er blevet bygget atomkraftværker i rigtig mange år, så der har simpelthen manglet kompetencer hele vejen rundt, siger Bent Lauritzen.
Vi er nødt til at gøre, hvad der er godt for landet, så folk ikke skal gå fra hus og hjem
Ifølge Bent Lauritzen skal den største trussel mod atomkraftværker dog findes i befolkningen.
- Den største ulempe ved atomkraftværker er i virkeligheden nok, at for mange mennesker er det stadigvæk kontroversielt. Jeg kalder det den sociale accept af teknologien, siger Bent Lauritzen.
Sigter efter politikerne
Mens mange stadig er imod atomkraftværker i Danmark, så ville Tim Dalvang ikke have noget imod, hvis der kom et atomkraftværk til Næstved.
- Vi er nødt til at gøre, hvad der er godt for landet, så folk ikke skal gå fra hus og hjem. Hvis det er den ofring, jeg skal give for, at flere får det godt, så gør jeg det med glæde, siger Tim Dalvang.
Han håber, at Folketinget vil overveje, om atomkraft kunne være en mulighed i fremtiden.
- Jeg ved ikke, om det økonomisk er en god løsning, men det håber jeg, og jeg håber, at regeringen vil sætte nogle eksperter til at undersøge det, siger Tim Dalvang.
Lige nu har borgerforslaget Byg Atomkraftværker i Danmark opnået lidt mere end 6.000 støtter. Hvis det opnår 50.000 skal det drøftes i Folketinget.