Din pris for at få leveret strøm stiger - snart bliver det langt dyrere at lave aftensmad

Elprisernes himmelflugt bliver inden længe forstærket af, at regningen for selve transporten af el atter en gang stiger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jagten på billig strøm er de seneste måneder gået hen at blive en folkesport. Elselskaberne fortæller om stormende interesse for infosider om elpriser, og i TV2 ØSTs brevkasse har flere spurgt til konsekvenserne af de lunefulde priser på elektricitet.

Selvom der i denne weekend er mulighed for at købe strøm til en pris, som ikke er set i flere måneder, så venter der inden længe nye prishop for forbrugerne.

Det sker den 1. januar 2023, når Cerius – der ejer elnettet i størstedelen af elnettet i Region Sjælland - ændrer den såkaldte nettarif. Det er den pris, man som kunde betaler for selve leveringen af strømmen. Dertil kommer selve elprisen samt moms og elafgiften.

quote Jeg er helt bevidst om, at det kommer på et svært tidspunkt for mange

Cäthe Juul Bay-Smidt, funktionschef, Cerius

I dag betaler kunder hos Cerius således som udgangspunkt 37,85 øre per kilowatt-time, imens det fra oktober til marts koster 98,56 øre per kilowatt-time i tidsrummet 17-20.

Men fra nytår bliver det markant dyrere at lave aftensmad og gøre andre strømforbrugende aktiviteter om aftenen. Cerius vil nemlig fremover taksere 183,36 øre per kilowatt-time mellem klokken 17 og 21 i vinterperioden fra oktober til marts.

Det svarer til en forøgelse på 86 procent.

Også i resten af døgnets vågne timer stiger prisen. Bortset fra om natten mellem klokken 00 og 06 om morgenen stiger tariffen med godt 61 procent til 61,13 øre per kilowatt-time, i mens der i nattetimerne vil blive skruet ned for tariffen til 20,38 øre per kilowatt-time.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De oplyste ændringer gælder for husstande og mindre virksomheder – der betaler den såkaldte C-tarif – i vinterperioden oktober til marts.

I sommerperioden, april til september, vil disse kunder ligeledes opleve, at det bliver dyrere at få leveret strøm mellem 17 og 21, imens det for de øvrige timer af døgnet bliver en smule billigere.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Cerius, der ejes af energiselskabet Andel, vil ændringerne for en gennemsnitlig husstand medføre en prisstigning på omkring 67 kroner hver måned. Regnestykket baserer sig på et årligt strømforbrug på 4.000 kilowatt-timer om året.

- Jeg er helt bevidst om, at det kommer på et svært tidspunkt for mange. Men vi er som elnetselskab også ramt af de høje elpriser. For når vi transporterer strøm gennem elnettet, er der et uundgåeligt tab af energi, som vi skal dække ved at købe strøm på elmarkedet, siger Cäthe Juul Bay-Smidt, der er funktionschef i Cerius.

Prisen for at få leveret strøm blev senest reguleret i april måned i år, hvor tariffen steg fra 19,26 øre til de nuværende 37,85 øre per kilowatt-time.

Ifølge Cäthe Juul Bay-Smidt, der er funktionschef i Cerius, har de stigende priser på strøm fået mange til at ændre adfærd og flytte deres strømforbrug alt efter, hvornår strømmen er billigst.
Ifølge Cäthe Juul Bay-Smidt, der er funktionschef i Cerius, har de stigende priser på strøm fået mange til at ændre adfærd og flytte deres strømforbrug alt efter, hvornår strømmen er billigst. Foto: Cerius

Differencen i tarifferne alt efter, hvornår strømmen forbruges, handler ifølge Cerius om at sprede forbruget af strøm ud over døgnet.

- Tariffen bliver nu endnu mere forskellig over døgnet i vinterhalvåret, sådan at den stiger mellem 17 og 21, hvor presset på elnettet er størst, og til gengæld bliver billigere om natten og om sommeren, hvor presset er mindre.

Priserne skal altså motivere forbrugerne til at tænke over, hvornår de bruger strømmen.

- Det skal hjælpe til, at vi spreder forbruget af strøm ud over døgnet, for at vi på den måde udnytter elnettet bedre. Det mindsker behovet for at udbygge elnettet, hvilket i sidste ende har den bedste værdi for samfundet, siger Cäthe Juul Bay-Smidt og tilføjer:

- Det er ikke fordi, vi vil prøve at flytte, hvornår folk laver mad og tænder lys – men vi håber at kunne flytte meget af det nye strømforbrug, der kommer fra blandt andet elbiler, så det ikke ligger i samme periode.

Mange forbrugere vil også have mulighed for at time opvaskemaskiner, tøjvask, bagemaskiner og lignende, så de styrer uden om de dyre tidspunkter.

Fakta - så meget mere skal du betale

For en gennemsnitlig husstand og en mindre virksomhed betyder stigningen i nettariffen og netabonnement følgende:

  • 37 kroner/måned for lejligheder (elforbrug på 2.000 kWh/år)
  • 67 kroner/måned for parcelhuse (elforbrug på 4.000 kWh/år)
  • 127 kroner/måned for parcelhuse med varmepumpe eller elbil (elforbrug på 8.000 kWh/år)

Kilde: Cerius

Prisstigningerne på transport af strøm kommer oveni, at forbrugerne i forvejen har måttet finde luft i budgettet til prisstigninger på selve elektriciteten.

Den gennemsnitlige elpris for september måned er indtil videre 3 kroner og 13 øre, hvilket skal ses i lyset af, at prisen var 1 krone og 15 øre i samme måned sidste år.

Dette svarer til, at der er føjet yderligere 660 kroner til den månedlige el-regning for en typisk husstand med et årligt elforbrug på 4.000 kilowatt-timer.

Samlet set er der tale om stigninger på den samlede elregning, der overstiger de tiltag, som Folketinget i september 2022 vedtog om at sænke elafgiften med 4 øre per kilowatt-time, så den resten af året vil være på 72,3 øre. Efter nytår sænkes afgiften yderligere til 68,8 øre, hvilket ifølge lovforslaget kunne give besparelser for en almindelig husholdning på 215 kroner i 2023.

El
Læs også
Elafgiften sænkes med 4 øre og beskæftigelsesfradraget øges
El
Læs også
Elafgiften sænkes med 4 øre og beskæftigelsesfradraget øges

Det er navnlig Ruslands invasion af Ukraine og et brat fald i leverancerne af gas fra Rusland, som har fået priserne på energi til at stige, oplyser Green Power Denmark, det tidligere Dansk Energi, som er erhvervs- og interesseorganisationen for energiselskaber i Danmark:

- Energipriserne startede deres himmelflugt tilbage i 2021. Prisstigningerne skyldtes dengang en kombination af en hurtig vækst i efterspørgslen efter energi ovenpå corona-krisen kombineret med det energimæssige dårlige vejr, mindre blæsevejr og vand i Norden, og lavt udbud af energi, skriver Green Power Denmark på sin hjemmeside.

- Senest i juni og juli har Rusland begrænset gasleverancer til en tredjedel af det tidligere niveau.

Stadig flere får elbil og nu forsøger elnetselskaberne at få flere til at lade bilerne op om natten, ved at gøre prisen for transport af strøm billigere i nattetimerne. Til gengæld bliver det dyrere at bruge strøm mellem 17 og 21.
Stadig flere får elbil og nu forsøger elnetselskaberne at få flere til at lade bilerne op om natten, ved at gøre prisen for transport af strøm billigere i nattetimerne. Til gengæld bliver det dyrere at bruge strøm mellem 17 og 21. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Holder øje med elnetselskaberne

For den enkelte forbruger kan det virke som skruen uden ende, når prisen for transport af strøm stiger igen mindre end et år efter den seneste regulering.

Læs også
Din pris for at få leveret strøm fordobles - og du kan intet gøre
Læs også
Din pris for at få leveret strøm fordobles - og du kan intet gøre

Hos Forbrugerrådet Tænk siger direktør Mads Reinholdt, at der bliver holdt nøje øje med, at elnetselskaberne – der har monopol – ikke opkræver mere, end der reelt er grundlag for.

- Vi har i Danmark Forsyningstilsynet, som holder øje med, at tarifferne er rimelige og skal kunne forklares. Og det er vores fornemmelse, at det gør Forsyningstilsynet.

- Men det er klart, når der er store prisstigninger på energi, er vi nødt til at være ekstra opmærksomme på, at der ikke sker et samfundsmæssigt spild.

Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk, forklarer at der bliver holdt nøje øje med, at elnetselskaberne – der har monopol – ikke opkræver mere, end der reelt er grundlag for.
Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk, forklarer at der bliver holdt nøje øje med, at elnetselskaberne – der har monopol – ikke opkræver mere, end der reelt er grundlag for. Foto: Forbrugerrådet Tænk

Selvom forbrugerne ikke kan vælge, hvilket elnetselskab de får strøm fra, er der derimod frit valg blandt elselskab.

- Vores bedste råd er, at man kigger på den del af elregningen, man kan påvirke, ved at se på det selskab, man vælger, har Mads Reinholdt tidligere forklaret til TV2 ØST.

Der findes blandt andet prisportaler, som sammenligner elpriser hos selskaberne.

- Man skal selvfølgelig tage højde for, at noget af det kan være introduktionsrabatter. Så det bedste, man kan gøre som forbruger, er at være en aktiv forbruger, der løbende – måske en gang årligt – ser på, hvilket elselskab man har, og om det kan betale sig at skifte og dermed også hjælper til, at markedet og konkurrencen fungerer – og holder priserne nede.

Ifølge Cerius udgør distribution og nettarif omkring 13 procent af den samlede elregning, hvor prisen for el er omkring 50 procent. De resterende poster udgøres af transmission, elafgift samt ikke mindst, moms.

Oven i ændringerne bliver også det årlige net-abonnement, som Cerius opkræver, skruet op fra 699 om året til 65,94 kroner i måneden svarende til 780 kroner om året.

Cerius dækker hele TV2 ØSTs sendeområde med undtagelse af dele af Slagelse og Næstved, der hører under henholdsvis SK Forsyning og NK-Forsyning.


Nyhedsoverblik