Tirsdag begynder det sidste retslige slag om Femern Bælt-forbindelsen

Domstolen i Leipzig skal over syv retsmøder behandle klager over den dansk-tyske tunnel. Ekspert vurderer, at klagerne ikke får medhold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark har allerede vendt tommelfingeren op og er klar til at grave i jorden. 

Men i Tyskland mangler man stadig det sidste afgørende ryk, før det første spadestik af Femern Bælt-forbindelsen kan tages på tysk grund.

Tirsdag begynder retssagen om den tyske godkendelse af den 18 kilometer lange jernbane- og vejtunnel, der vil forbinde Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Fehmarn.

Det sker ved Forbundsforvaltningsdomstolen, der svarer til Højesteret, i Leipzig. 

Mest sandsynligt, at klager ikke får medhold

quote Det er lidt mindre opløftende, at der i retssager aldrig er nul chancer for at tabe

Per Nikolaj Bukh,professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Milliardprojektet fik i 2019 grønt lys af de tyske myndigheder, men siden er der blevet klaget over godkendelsen. Så ved retssagen, der er berammet til syv retsmøder og ventes at strække sig fra den 22. september til den 8. oktober, skal i alt syv klager behandles.

De kommer fra rederierne Scandlines, Scan-port, Nördö-link, kommunen Stadt Fehmarn, miljøorganisationen Nabu, alliancen Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarn Querung og en privat lodsejer.

For eksempel er Scandlines' primære anke, at de planlagte veje til og fra færgehavnen i Puttgarden langt fra er ideelle med flere skarpe sving og lyskryds.

FAKTA: Femern-forbindelse skal stå klar i 2029

Læs mere om Femern-projektet her: 

  • Forbindelsen mellem Rødby og Puttgarden vil blive en 18 kilometer lang sænketunnel med vej og jernbane. 
  • Forbindelsen bliver den længste sænketunnel i verden med dobbeltsporet motorvej med nødspor i hver retning - og en dobbeltsporet fuldt elektrificeret jernbane.
  • Tunnelen vil blive bygget med 89 betonelementer, som støbes på land og derefter sænkes ned på havbunden. 
  • Det vil tage ti minutter at køre i bil gennem tunnelen og syv minutter i tog.
  • Prisen forventes at være på 52,6 milliarder kroner for tunnelen og 9,5 milliarder kroner for vej og jernbane i Danmark. Danmark garanterer for lån, men projektet er brugerfinansieret. Der regnes i 2015-kroner.
  • Femern-forbindelsen skal efter planen stå klar i 2029. 
  • Prisen for at køre igennem tunnelen vil blive besluttet politisk før åbningen. Femern A/S regner dog med en pris omkring 500 kroner for en enkelt tur i en personbil.

Kilde: Femern A/S. 

På baggrund af erfaringer fra den tyske lovgivning og retspraktisk mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at det er overvejende sandsynligt, at klageafsenderne ikke bliver hørt i den endelige dom. 

- Det er klart mest sandsynligt, at Femern-selskabet får lov til at gå videre, og at klagerne ikke får medhold, siger han.

20080903-131730-l-1920x1180we.jpg
Læs også
Hemmelig rapport sår tvivl om Femern-byggeri - tyskerne halter gevaldigt efter
20080903-131730-l-1920x1180we.jpg
Læs også
Hemmelig rapport sår tvivl om Femern-byggeri - tyskerne halter gevaldigt efter

- Modsat er det lidt mindre opløftende, at der i retssager aldrig er nul chancer for at tabe, og der kan også opstå nogle præmisser for ændringer af byggeriet, som kan være afgørende.

Det vil altså sige, at retssagen for eksempel potentielt kan forsinke byggeriet på tysk side.

Stor vilje fra dansk side

Den politiske aftale mellem Danmark og Tyskland om Femern Bælt-forbindelsen strækker sig helt tilbage til 2007, hvor de to regeringer nådede frem til en beslutning om at bygge tunnelen. 

Siden er byggeriet trukket i langdrag, og først i april i år besluttede en enig forligskreds bag forbindelsen at igangsætte anlægsarbejdet på dansk grund. Det sker 1. januar 2021. 

- Man kan godt få indtrykket af, at projektet har haft noget større dansk end tysk interesse, og sammenlignet mellem landene er det jo også større her end i Tyskland. Jeg hæfter mig ved, at man fra dansk side har haft en meget stor vilje til at gennemføre det her, siger Per Nikolaj Bukh. 

Læs også
Byggeriarbejdere demonstrerer mod arbejdsforhold på Femern Bælt-forbindelsen
Læs også
Byggeriarbejdere demonstrerer mod arbejdsforhold på Femern Bælt-forbindelsen

Administrerende direktør for det danske bygherreselskab Femern A/S, Claus Baunkjær, siger i en pressemeddelelse, at de ser frem til at få en afslutning på den retslige del af den tyske godkendelsesproces.

- Vi går velforberedte ind til retsmøderne, men også med stor respekt for arbejdet i de kommende uger.

Den endelige dom ventes at falde senere på året.  Femern Bælt-forbindelsen ventes at åbne i 2029. 


Nyhedsoverblik