Varslet om en sjaskvåd fredag er virkelighed – bro og huse i Faxe er oversvømmet

Syd-og Midtsjællands Brand og Redning er fredag rykket ud til to huse og en bro i Faxe, der er oversvømmet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DMI fik ret.

Region Sjælland er fredag ramt af kraftig regn. Og det betyder blandt andet, at Syd- og Midtsjælland Brand og Redning er rykket ud flere steder i Faxe Kommune.

- Det er to huse, der er oversvømmet, hvor vandet står cirka 10 centimeter oppe i huset, fortæller indsatsleder i Syd- og Midtsjælland Brand og Redning Jens Kragbæk.

Ved de to huse er den enhed, der står for pumpeopgaverne i Faxe Kommune, blevet tilkaldt og er fredag over middag på vej derud, så vandet kan pumpes væk.

Bro oversvømmet

Hjælpen er også på vej til Karise, her er Køgevej oversvømmet, der hvor den krydser Stevns Å.

- Vi har også lige fået en melding om en bro i Karise, hvor vandstanden i åen under broen er steget så meget, at den er blevet oversvømmet, oplyser han.

- Vi har bedt Arkil (entreprenørfirma, Red.) om at komme ned og få gang i deres pumper. Pumperne, der står der nu, kan ikke pumpe vandet væk, så vi skal have gang i flere, fortæller Jens Kragbæk.

Læs også
Fredag bliver sjaskvåd – DMI varsler kraftig regn og lokale skybrud
Læs også
Fredag bliver sjaskvåd – DMI varsler kraftig regn og lokale skybrud

Indtil videre er der ikke meldinger om flere oversvømmelser, men skulle der komme flere, er Syd- og Midtsjællands Brand og Redning klar til at rykke ud.

- Vi har en del frivillige, i hele Syd- og Midtsjælland brand og redning, som vi kan tage ind. Vi kan også få hjælp andre steder fra, hvis det bliver helt vildt og voldsomt for eksempel fra Beredskabsstyrelsen.  

Pumpearbejdet vil begge steder komme til at tage nogle timer.

 


Nyhedsoverblik