Royal Unibrew overtager Danmarks ældste familieejede bryggeri

Royal Unibrew har overtaget selskaberne Bryggeriet S.C. Fuglsang og Mineralvandsfabrikken Frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landets næststørste bryggeri, Royal Unibrew, bliver nu endnu større.

Unibrew har således indgået en aftale med familien bag Fuglsang Holding om at overtage Bryggeriet S.C. Fuglsang og Mineralvandsfabrikken Frem.

Det oplyser Unibrew i en pressemeddelelse.

quote - Vi er både glade og stolte over at kunne byde Fuglsang velkommen til Royal Unibrew

Kasper Ryttersgaard Jacobsen, direktør, Royal Unibrew

Med overtagelsen følger to produktionssteder. En sodavandsfabrik i Ribe og et bryggeri i Haderslev.

Bryggeriet i Haderslev vil forblive ejet af Fuglsang-familien, og produktionen vil fortsætte i et samarbejde mellem Fuglsang-familien og Royal Unibrew.

Begge produktionssteder vil forsætte med at producere som før, mens logistik bliver integreret i Unibrews netværk og håndteres ud fra bryggeriets terminaler.

- Vi har i Royal Unibrew haft et tæt og godt samarbejde med Fuglsang igennem mange år, ligesom Fuglsang i mange år har arbejdet med salg af både øl og sodavand, siger Kasper Ryttersgaard Jacobsen, der er direktør for Unibrews danske forretning.

- Fuglsang passer derfor også rigtig godt ind i Royal Unibrews lokalt forankrede drikkevare forretning, og vi er derfor både glade og stolte over at kunne byde Fuglsang velkommen til Royal Unibrew, siger han i en pressemeddelelse.

Femte generation driver sodavandsfabrik

Bryggeriet Fuglsang er kendt som Danmarks ældste familieejede og -drevne bryggeri.

Selskabet blev grundlagt af Søren Christian Fuglsang i 1865. Siden da er det gået i arv. I dag drives bryggeriet af femte generation i Fuglsang-familien.

Ifølge Kim Fuglsang, den nu tidligere ejer af bryggeriet, har stor konkurrence i markedet været med til at påvirke salgsovervejelserne.

Læs også
Unibrew sælger mere sodavand i supermarkeder i jubilæumsår
Læs også
Unibrew sælger mere sodavand i supermarkeder i jubilæumsår

Til branchemediet Fødevarewatch fortæller han, at det danske drikkemarked er præget af "få virkelig store aktører og rigtig mange få".

Her mener han, at Fuglsang falder mellem to kategorier, som i praksis vil være svært at bryde ud af.

- Vi kunne se, at der var lang vej til at blive en af de helt store.

- Og på sigt ville det blive en stadig dårligere forretning at fortsætte kampen i mellemkategorien, siger Kim Fuglsang til Fødevarewatch.

Efter salget fortsætter Kim Fuglsang som direktør i bryggeriets maltforretning.


Nyhedsoverblik