Portræt: Inkarneret Faxe-borgmester holder familien væk fra rampelyset

Han har boet i kommunen altid, været fodboldspiller på det lokale hold og netop genvalgt til fire år mere som borgmester i Faxe Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke mange afkroge af kommunen, som Ole Vive (V) ikke kender til. 

Han har boet hele sit 45-årige liv i Faxe Kommune, så han ved både, hvor der er trafikale tiltag på vej, og hvor der er blevet knust teenagehjerter.

quote Jeg vil gerne holde en vis distance

Ole Vive (V), borgmester i Faxe Kommune

Han har tidligere arbejdet som ejendomsmægler og vurderingsmand, men for fire år siden trådte han ind i politik og blev valgt i første hug.

- Jeg vidste godt, jeg ville stille op, så jeg havde været til stort set samtlige byrådsmøder i fire år op til kommunalvalget i 2017. Jeg havde ingen forestilling om, at jeg ville stille op som den næste borgmesterkandidat. 

- Det var en hel masse andre ting, der gjorde, at pladsen var åben, og så kunne jeg lige så gå efter den, fortalte Ole Vive i 2019, da TV2 ØSTs Mads Gudiksen havde inviteret ham med i programserien 'Køretur med borgmesteren'. 

Stejl indlæringskurve 

Barndommen og ungdommen gik med blandt andet fodbold. Han spillede for Faxe, og når holdet mødte ærkerivalerne fra Faxe Ladeplads var de gode pladser på stranden på højkant. 

I barndomshjemmet på Dalgårdsvej i Faxe blev der ofte talt politik. Hans far var byrådsmedlem for Borgerlisten i 16 år, og både Ole Vive og hans storebror har været formænd for Venstres Ungdom i Faxe.

Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her
Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her

Alligevel var det lidt af en udfordring at komme direkte fra erhvervslivet til borgmesterkontoret i 2017, erkender han. 

- Indlæringskurven har været relativ stejl, siger han på køreturen, og han skulle da også lige vænne sig til at blive kaldt borgmester.

- Det mest sjove var jo, når det lige pludselig var personer, der kendte en godt, der brugte titlen. Det var lidt ambivalent i starten. Det skulle man lige vænne sig til. Hvad er det for en mand, de taler til. Nå ja, for fanden. Det er mig, siger Ole Vive.

Distance til privaten

Mens Ole Vive gerne viser det røde murstenshus på Dalgårdsvej frem, hvor han er vokset op, og hvor hans mor anes i vinduet, og ejendomsmæglerkontoret, hvor hans far har arbejdet siden 1982, lader han ikke køreturen gå forbi hans eget hjem, der nu er i Faxe Ladeplads. 

Læs også
Få overblikket - sådan ser byrådet ud i din kommune
Læs også
Få overblikket - sådan ser byrådet ud i din kommune

- Jeg vil gerne holde en vis distance. Det besluttede jeg mig allerede for, da jeg blev valgt til borgmester. Det derhjemme skulle have lov til at være privat. Ikke så meget for min skyld, men for de andres skyld, siger han med henvisning til sine to børn, bonussønnen og kæresten.

De næste fire år står der også Ole Vive på døren til borgmesterkontoret i Haslev. 

Han blev genvalgt med 1.365 personlige stemmer og en konstituering med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Lokallisten og Liberal Alliance.

Ole Vive (V) stillede op for første gang I 2017, og blev borgmester i Faxe i første hug. Inden havde han dog deltaget i alle byrådsmøder i fire år for at forberede sig. Hans far sad også I byrådet i 16 år, så han har det ikke fra fremmede.




Nyhedsoverblik