Tirsdag den 15. februar ventes der at falde dom i en årelang strid mellem fem landmænd, der repræsenteres af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, og Energinet, der er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur.
Sagen er opstået i forbindelse med en række ekspropriationssager om nedgravning af el-kabler, som går mellem den kæmpestore havmøllepark Kriegers Flak og det danske elnet. Tvisten går på, om det såkaldte gæsteprincip gør sig gældende for de landmænd, der har lagt jord til el-ledningen.
Energinet vandt sagen i januar 2021, da den blev taget op i landsretten. Her fik Energinet medhold i sagen. Nu er sagen landet i Højesteret, hvor der venter en afgørelse, som kan få stor betydning for ekspropiationssager i fremtiden.
Hvem hænger på regningen?
For to år siden blev en el-ledning, der forbinder havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen med højspændingsnettet på land, gravet ned på landmand og godsejer Christian Danneskiold Lassens arealer i Karise. Aftalen blev gennemført som en ekspropriationssag, hvor landmanden modtog erstatning.
Godsejeren har intet imod at være vært for el-ledningen, men der et punkt i aftalen med Energinet, som han og fire andre landmænd ikke vil acceptere.
Sagen drejer sig om, hvorvidt det såkaldte gæsteprincip tages i brug. Det handler med andre ord om, hvem der eventuelt hænger på regningen, hvis det for landmændene en dag bliver nødvendigt at flytte el-ledningen.
Gæsteprincippet går nemlig ud på, at når en ledning placeres på privat jord, så bliver grundejeren "vært" for ledningen, der betragtes som "gæst". Hvis ledningen af en eller anden årsag en dag skal flyttes, så er det ifølge gæsteprincippet ledningens ejer - som i dette tilfælde Energinet - der har ansvaret og dermed hænger på regningen.
Men hos Energinet mener man ikke, at gæsteprincippet skal finde anvendelse, fordi der er tale om en ekspropriationssag, hvor landmændene allerede er blevet kompenseret økonomisk.
- Det vil sige, at ledningen ikke ligger på gæstebetingelser. Det giver en enorm usikkerhed. Hvis der pludselig skulle komme en togbane eller etableres et vådområde som følge af lovgivning, som betyder, at ledningen skal skubbes, så opstår der konflikt om, hvem der skal betale for at få den flyttet, siger Christan Danneskiold Lassen.
Det formodes at koste et sted mellem 11-24 millioner kroner at flytte ledningen én kilometer.
- Konflikten ligger i, at vi skal være vært for at løse et moderne samfunds forsyningsproblemer, mens det sker på urimelige vilkår. Vi mener, at det er et urimeligt vilkår at pålægge os den enorme usikkerhed, der kommer af en fravigelse af gæsteprincippet, siger godsejeren.
L&F vs. Energinet
Sagen startede i 2016, da landboforeningen Gefion kritiserede Energinet for at tilsidesætte principielle forhold i aftalen med jordejerne. Siden da er erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer gået ind i sagen på vegne af fem østsjællandske landmænd.
Ifølge Torben Hansen, der er formand i Gefion og VKST og formand for planteproduktion i Landbrug & Fødevarer, bliver dommen helt afgørende for fremtidige sager, hvor el-kabler, kloakrør og lignende skal etableres i ekspropriationssager.
- Den er betydningsfuld for tusindvis af landmænd - men også for grundejere i al almindelighed, siger han.
Hos Energinet holder man fast i, at gæsteprincippet ikke bør finde anvendelse i sagerne med landmændene.
- Det er, fordi der er foretaget ekspropriation, der har hjemmel i lovgivningen, og at der er ydet fuld erstatning i forhold til indgrebet på den enkeltes ejendom, siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet.
Sagen afgøres tirsdag den 15. februar i Højesteret.