Der skal passes grise i stalden, og den store mejetærsker skal gøres klar til høst.
Men at få ordnet alting er lettere sagt end gjort. For Teis Lymark har svært ved at finde ekstra hænder, som er kompetente nok til jobbet på hans gård Lindelyst ved Karise på Sydsjælland.
- Vi er mange, der mangler mandskab, og folk der gerne vil landbruget. Hovedsageligt passe grise. Det ser jeg som min store udfordring, at jeg ikke kan få nogle folk, der kan være med til at passe grisene.
Gårdejeren har ellers gjort, hvad han kunne for at lokke folk ud på gården. Han har både lavet et klassisk jobopslag og brugt et udenlandsk rekrutteringsselskab. Det har dog ikke hjulpet.
- Den (jobopslaget, red.) har været slået op det sidste års tid på VKSTs hjemmeside on off. Vi har haft den på, så har vi taget den af, så har vi ændret lidt på den, og så har vi prøvet igen uden den store succes, fortæller Teis Lymark.
Et landsdækkende problem
Teis Lymark er langt fra alene om ikke at kunne lokke nye medarbejdere ud på gården, for der er rift om medarbejderne i landbrug-, skovbrug- og fiskeribranchen.
Fra september sidste år og frem til februar i år blev der slået 905 stillinger op inden for landbrug-, skovbrug- og fiskeribranchen i Region Sjælland. 74 procent af stillingerne blev dog enten ikke besat eller besat af en person uden de ønskede kvalifikationer. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ifølge VKST, der lever af at rådgive landmænd, er det et generelt problem i hele landet.
- Det helt store problem er jo, at når vi slår nogle ledige job op, så kniber det med at få kvalificerede ansøgere, og nogle gange kniber det med faktisk også overhovedet at få ansøgere, siger Tove Goldbeck Jensen, der er ledelseskonsulent hos VKST.
- Hvis man bor i det Midtsjællandske, så er der relativt større chance for at få kvalificerede ansøgere ind, end hvis man bor i yderområderne på Lolland, Stevns, den forkerte ende af Møn eller Kalundborg området.
Forklaringen på den manglende arbejdskraft skal findes både herhjemme og i udlandet, forklarer ledelseskonsulenten.
- Der er fuld beskæftigelse, og der er gang i ting. Også ude i verden. Man kan sige, landbrugets medarbejdere kommer både fra Danmark og fra Østeuropa og resten af verden, og der er simpelthen mindre tilstrømning samtidig med, at der er stor konkurrence i forhold til andre erhverv.
Søger mod byggebranchen
En anden årsag til, at det er svært at finde arbejdskraft, er, at mange tidligere landbrugsmedarbejdere har taget job i byggebranchen til en højere løn.
Men det er Teis Lymark også villig til at give. For hvis ikke der kommer flere medarbejdere, bliver gårdejeren nødt til at skære ned på arbejdet og dermed indtægten.
- Det er jo en forretning. Det er en livsstil for mig at have et landbrug. Så kan jeg da godt give dem en højere løn, men det skal bare modsvare de kvalifikationer, lyder det fra Teis Lymark.
- For mit vedkommende kunne det være, at jeg ville sige, at så forpagter jeg ikke noget jord. Så passer jeg ikke jorden selv, så passer jeg grisene 365 dage om året og har kun den del at gøre. Men når det er 365 dage om året, og du ikke har nogen ansat, så er der jo heller ikke noget fritid til noget som helst andet.
Lige nu arbejder Teis Lymark mere end 100 timer om ugen.