Fem yngre mænd anholdt ved fest i nat

Fem yngre mænd blev anholdt natten til søndag til en fest, hvor flere end ti personer deltog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Haslev rykkede politiet natten til søndag ud til en fest i et lejet lokale, hvor flere end ti personer deltog.

En del af personerne ville ikke rette sig efter politiets ordre om at forlade stedet, og det endte med, at fem yngre mænd blev anholdt.

Det oplyser vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi tidligt søndag morgen.

- De blev ved med at komme tilbage og ville ikke efterkomme det, vi fortalte dem. Da de så modsatte sig anholdelse, tog vi dem med i detentionen, siger han.

Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer
Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer

En sjette person blev også anholdt, men han slap for at komme med i detentionen.

- Alle seks er sigtet for at overtræde covid-19-retningslinjerne og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchefen.
 


Nyhedsoverblik