Faxe Bugt er reddet fra slam - ansøgning om klappetilladelse er trukket tilbage

Vejdirektoratet har meddelt, at Faxe Bugt ikke skal bruges til at dumpe slam fra etableringen af Nordhavnstunnellen alligevel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faxe Bugt skal ikke bruges alligevel til at dumpe slam fra etableringen af Nordhavnstunnellen i København.

Det står klart efter, at Vejdirektoratet torsdag eftermiddag meddelte, at de har trukket ansøgningen om klappetilladelse i Faxe Bugt tilbage.

quote Vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores miljø og havmiljø

Dorthe Egede Borg (V)

- Det er jo enormt positivt, at det lykkedes. Det var jo det håb og det ønske, vi gik med. Så det er vi rigtig glade for, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune Dorthe Egede Borg (V).

Faxe Kommune er ikke med i Nordhavnstunnel-projektet og har heller ikke været høringsberettiget tidligere. Derfor kom det bag på Teknik- og Miljøudvalget, at de pludselig var udvalgt som klappeplads.

- Det er en måned siden, at vi hørte om det første gang. Det dumpede ind med et høringsbrev fra Miljøstyrelsen, forklarer formanden.

Kritiserede kort svarfrist

Udover forundringen over, at der blev overvejet klapning i Faxe Bugt, kritiserede Teknik- og Miljøudvalget også, at de havde fået en kort svarfrist på to uger.

- Hele Lynetteholmen-sagen kørte på det tidspunkt også, så det undrede os, at man havde givet de her meget skarpe deadlines.

Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns
Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns

Udvalget tog herefter kontakt til deres partikollegaer på Christiansborg for at gøre opmærksom på, at Lynetteholmen ikke var den eneste sag.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores miljø og havmiljø, lyder det fra Dorthe Egede Borg.


Nyhedsoverblik