Ekspert efter smitteudbrud blandt håndværkere: Det kan ske igen

Det er uhensigtsmæssigt at bo tæt sammen, som de udenlandske håndværkere i Terslev gør, lyder det fra ekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

51 østeuropæiske håndværkere med bopæl i og omkring Terslev er smittet med corona, og der er stor risiko for at et nyt smitteudbrud kan ramme igen på et senere tidspunkt. 

quote Det at bo tæt sammen rummer alle de risikofaktorer, der er for at smitte hinanden

Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi

Sådan lyder meldingen fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Læs også
Smitten stiger blandt østeuropæere i Haslev: - Alle er bange
Læs også
Smitten stiger blandt østeuropæere i Haslev: - Alle er bange

De udenlandske håndværkere arbejder sammen, spiser sammen og bor sammen, og det er ikke hensigtsmæssigt i en tid med corona.

- Det, at bo tæt sammen, rummer alle de risikofaktorer, der er for at smitte hinanden. Det er svært at holde afstand, og man kommer måske til at afsætte aftryk på overflader, som andre så kan opsamle. Jo flere man bor sammen des større smitterisiko, siger Hans Jørn Kolmos.

Fra 36 til 51

En slovakisk håndværker blev søndag testet positiv for covid-19, og siden blev 143 kolleger fra det polske firma Budomex testet.

Netop fordi de udenlandske håndværkere bor tæt sammen, frygtede myndighederne fra start, at smitten ville sprede sig hurtigt, og mens antallet af smittede onsdag var 36, er tallet nu steget til 51.

Selv om håndværkerne forhåbentligt er raske igen snart, risikerer de et nyt stort udbrud, siger Hans Jørn Kolmos.

- Ved indgangen til en vintersæson, hvor man må formode, at smitten kommer til at stige generelt i samfundet, er det ikke hensigtsmæssigt at bo tæt sammen, og man kan kun vente på, at det sker igen.

Som sardiner i dåse

I 3F kender de godt firmaet Budomex. Krzysztof Kedelski, der er projektmedarbejder og tolk, fortæller, at de allerede i foråret forsøgte at råbe lignende firmaer op, da coronavirussen for alvor kom til Danmark.

- Håndværkerne bor ofte som sardiner i en dåse, og vi så gerne, at de fik mere plads og adgang til flere badeværelser. De vil også gerne selv bo andre steder, men det er dyrt, og hvis de brokker sig, finder arbejdsgiveren nogle andre håndværkere fra Polen, som de tager herop, siger han.

Læs også
Borgere i lang kø til teststation efter lokalt smitteudbrud
Læs også
Borgere i lang kø til teststation efter lokalt smitteudbrud

Budomex’ direktør Damian Smalarz siger til TV2 ØST, at firmaet har fulgt med i myndighedernes udmeldinger og oversat dem til de ansatte løbende. Han mener ikke, at de kunne have forholdt sig anderledes, før smitteudbruddet, men siger, at de nu vil sprede medarbejderne ud over flere boliger.


Nyhedsoverblik