Bryghus købt af lokal kæmpe

Faxe-virksomheden Royal Unibrew køber et af Danmarks ældste mikrobryggerier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Royal Unibrew med hovedsæde i Faxe har endnu en gang haft den store pung fremme og købt et bryggeri.

Denne gang er turen kommet til københavnske Nørrebro Bryghus.

Det oplyser de to bryggerier i en pressemeddelelse ifølge de to erhvervsmedier Børsen og Finans.

Nørrebros Bryghus blev stiftet i 2003 af Anders Kissmeyer, der tidligere var Carlsberg-brygger. Dermed er det et af de ældre mikrobryggerier i Danmark.

Læs også
Kæmpe udvidelse: Nu kan Royal Unibrew lave 300.000 dåser i timen
Læs også
Kæmpe udvidelse: Nu kan Royal Unibrew lave 300.000 dåser i timen

Det har siden skiftet hænder, og de sælgende ejere har flere gange været nødt til at skyde penge i bryghuset.

Royal Unibrew køber med handlen både bryggeriet og øl-mærket Nørrebro Bryghus, mens den restaurant, der ligger på Nørrebro med samme navn, forbliver på de nuværende ejeres hænder ifølge Børsen.

Nørrebro Bryghus producerer nogle af deres øl på et bryggeri i Baldersbrønde ved Hedehusene. Her er det billeder af pilsneren "Pisner", der er brygget på malt gødet med tis fra festivalgæster.
Nørrebro Bryghus producerer nogle af deres øl på et bryggeri i Baldersbrønde ved Hedehusene. Her er det billeder af pilsneren "Pisner", der er brygget på malt gødet med tis fra festivalgæster. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Planen for Royal Unibrew med at købe Nørrebro Bryghus er blandt andet at brede mærket ud til større dele af landet, skriver Finans.

Vil fortsætte med opkøb

Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggerikoncern - kun Carlsberg er større. Koncernen har hovedkvarter i Faxe på Sydsjælland og sælger foruden øl også sodavand, energidrikke, cider, juice, vand, vin og spiritus.

Opkøbet kommer, dagen efter at Royal Unibrews topchef, Lars Jensen, i et interview med selv samme Finans erklærede, at trods udsigt til økonomisk hårdere tider var der ingen planer om at lette på tempoet i opkøb.

- Den økonomiske situation skal ikke bremse opkøbsstrategien. Hvis den rigtige mulighed er til stede, så er vi forpligtede til at kigge på det, sagde Lars Jensen i interviewet.

20140505-190915-5-1920x1277we
Læs også
Milliardhandel: Royal Unibrew på gigantopkøb i Norge
20140505-190915-5-1920x1277we
Læs også
Milliardhandel: Royal Unibrew på gigantopkøb i Norge

De seneste år har Royal Unibrew købt en stribe bryggerier og andre drikkevareproducenter.

Sidste år var det canadiske Amsterdam Brewery Company og Hansa Borg Bryggerier i Norge. Royal Unibrew forsøgte også at købe Aqua d'Or-mærket fra den franske koncern Danone, men handlen faldt på gulvet.

Året før det var det blandt andet Bryggeriet Fuglsang, som Royal Unibrew opslugte.

Ifølge medierne er der ikke oplyst, hvad Royal Unibrew har givet for Nørrebro Bryghus.

VIDOE: Det er ikke kun bryggerier, Royal Unibrew køber. I juni 2022 fortalte TV2 ØST, hvordan en udvidelse af fabrikken i Faxe betød, at bryggeriet kan lave 300.000 dåser i timen.


Nyhedsoverblik