Trods påbud på stribe: Kun få arbejdsulykker på byggeriet af Storstrømsbroen

Antallet af arbejdsulykker på byggeriet af den nye Storstrømsbro ligger langt under landsgennemsnittet. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2019 var der syv arbejdsulykker i løbet af mere end 628.000 arbejdstimer. Det svarer til 11,4 ulykker med fravær per million arbejdstimer. 

På landsplan ligger gennemsnittet til sammenligning på 25,4 ulykker med fravær for en million arbejdstimer. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

Dermed er antallet af arbejdsulykker på byggeriet af den nye Storstrømsbro under det halve af landsgennemsnittet. 

- Tallene bekræfter, at vi driver en sikker arbejdsplads, siger Emanuele Lancellotti, som er ansvarshavende direktør for det italienske konsortium SBJV i en pressemeddelelse.

Kritik af arbejdsforhold

Arbejdsforholdene på byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster har ellers mødt stærk kritik. 

Brobyggeriet fået over 100 påbud af Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøloven ikke har været overholdt. 

I en af sagerne, som har udløst et strakspåbud, har en intetanende bygningsarbejder stået i en 10 meter dyb byggegruppe, mens en jernplade på 650 kilo har svævet over ham fra en kran. 
I en af sagerne, som har udløst et strakspåbud, har en intetanende bygningsarbejder stået i en 10 meter dyb byggegruppe, mens en jernplade på 650 kilo har svævet over ham fra en kran.  Foto: Arbejdstilsynet

Politiet har rejst sigtelse mod en tidligere underentreprenør, det portugesiske selskab CNBT, fordi selskabets bygningsarbejdere har været i fare for at styrte i døden fra høje arbejdsplatforme.

Og i november blev beskæftigelsesministeren kaldt i samråd, for at drøfte arbejdssikkerheden på byggeriet af Storstrømsbroen.

Storstrømsbro
Læs også
Storstrømsbro-firma tiltalt for livsfarlige arbejdsforhold
Storstrømsbro
Læs også
Storstrømsbro-firma tiltalt for livsfarlige arbejdsforhold

- Vi tager alle påbud alvorligt, og ser dem som et tegn på, at der er plads til forbedring. Omvendt viser vores få arbejdsulykker i 2019 også, at debatten om et sikkert arbejdsmiljø skal nuanceres, siger Emanuele Lancellotti.

- Man kan ikke konkludere, at mange påbud viser, at arbejdspladsen er ’farlig’. Omvendt er SBJV meget bevidste om, at man heller ikke kan konkludere, at arbejdspladsen er ’sikker’ på trods af få ulykker. Et sikkert arbejdsmiljø handler om en systematisk arbejdsindsats hver dag, og vi mener vi er godt på vej, siger han.

Påbud har haft en effekt

Ifølge professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er det positivt for arbejdsforholdene, at der ikke har været flere arbejdsulykker:

- Det tyder på, arbejdsmiljøet ikke er meget problematisk, men man må jo så også sige, at i de her store infrastrukturprojekter, der er det også muligt at få tallene væsentligt under det her niveau, det viser erfaringer blandt andet fra metreoselskabet.

Storstrømsbro
Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen
Storstrømsbro
Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen

Han mener, det lave antal arbejdsulykker i høj grad kan tilskrives Arbejdstilsynets massive tilstedeværelse på byggepladsen:

- Det tyder på, Arbejdstilsynets påbud har haft en effekt i form af, at de så tager det mere alvorligt og gør noget ved det, og det er sådan set også det, der er idéen med at give påbud.

Det ventes at den nye Storstrømsbro åbner for biltrafik i 2022, mens togbanen over broen vil stå færdig i 2023.


Nyhedsoverblik