I de seneste uger har Helle Nørholm følt sig ulykkelig og frustreret over, at hun har måttet kæmpe for at få hjælp til sin datter hos psykiatrien i Region Sjælland.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at man kan stille sig frem i Politiken og sige, at psykiatrien fungerer normalt. For det er simpelthen ikke rigtigt
- Vores datter er overbevist om, at hun har beskidte hænder, og at mange ting er beskidte, fortæller Helle Nørholm, der tror, at datteren lider af svære tvangstanker.
- Hun kan stort set ikke røre ved noget, uden hun skal vaske hænder bag efter.
Derfor gjorde det ondt på Helle Nørholm, da hun på forsiden af Politiken fredag kunne læse, at sindslidende patienter ifølge Danske Regioner ikke rækker ud efter hjælp.
- Jeg må understrege, at psykiatrien på intet tidspunkt har været lukket ned, vi er klar til at behandle patienter, og vi håber, at man vil henvende sig, hvis man har det dårligt, lød det fra formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen.
Budskabet provokerer Helle Nørholm.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at man kan stille sig frem i Politiken og sige, at psykiatrien fungerer normalt. For det er simpelthen ikke rigtigt.
Alle aftaler bliver aflyst
Regionerne, der driver de psykiatriske afdelinger, har slået alarm over, at de sindslidende ikke henvender sig for at få hjælp. Men Helle Nørholm føler, at hun under de seneste uger med corona-nedlukning har måttet kæmpe for at få hjælp til sin 14-årige datter ved psykiatrien i Region Sjælland.
Situationen med datterens trang til at vaske hænder udviklede sig i løbet af januar i en sådan grad, at Helle Nørholm kontaktede lægen. Den 6. februar blev hendes datter henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik på Næstved Sygehus.
- Vi når flere gange ud i, at hun hverken vil spise eller drikke. Det kan man som forældre ikke rigtig tackle, siger Helle Nørholm med bævende stemme og gør en pause.
På Næstved Sygehus taler en læge og psykolog med både datter og forældrene. De føler på dette tidspunkt, at de bliver hjulpet.
- Vi bliver sendt hjem med skemaer, der skal udfyldes og sendes tilbage, og vi får en ny aftale den 20. marts, hvor vi skal have præsenteret en behandlingsplan.
Men i mellemtiden lukker Danmark ned på grund af, at coronaepidemien har ramt landet. Det sker den 11. marts.
- Det fungerer simpelthen ikke
Helle Nørholm bliver i dagene efter myndighedernes nedlukning ringet op med beskeden om, at hun og datteren på trods af nedlukningen undtagelsesvist kan få lov til at komme til den aftalte tid den 20. marts.
- Men det hele bliver kogt ned til en kort session, fortæller Helle Nørholm, der ved den oprindelige indkaldelse havde fået at vide, at det var meget vigtigt, at både hun, hendes mand og datteren deltog i mødet, da lægerne havde brug for flere informationer.
Efter mødet bliver al kontakt ændret til telefoniske konsultationer, ligesom planlagte undersøgelser i april bliver aflyst.
På de ugentlige samtaler med lægen prøver Helle Nørholm flere gange at presse på for, at datteren skal have hjælp.
- Men lægen fortæller, at de ikke må se patienter. De må ikke en gang holde videokonferencer med patienter, for de har ikke noget sikkert system at gøre det over. Det eneste, de må, er telefonsamtaler. Men jeg kan ikke få min datter til at føre en fornuftig telefonsamtale med en læge, hun ikke kender, siger hun og tilføjer:
- Det fungerer simpelthen ikke.
Helle Nørholm føler, at den så åbne psykiatri – som formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen taler om i Politiken – gennem de seneste måneder ikke har haft noget tilbud, der kan hjælpe datteren.
- De har ikke set patienter. Det, vi får at vide af både læger og psykologer, når vi taler i telefon med dem, må de ikke. De arbejder hjemmefra, og de holder telefonisk kontakt. Det er simpelthen ikke business as usual.
Bliver undtagelsesvist tilbudt en aftale
Efter flere forsøg blev familien i sidste uge ringet op.
- De vil gerne se min datter til det, de kalder et klinisk interview for at bedømme situationen. Det er en ekstra undersøgelse, de har puttet ind, fordi de kan høre, det går ned ad bakke, siger Helle Nørholm og tilføjer:
Vi har skønnet, at dem, som kunne vente, er blevet sat på en venteliste, som vi nu går i gang med at bringe ned
- Det blev igen præsenteret for os som, at det var helt undtagelsesvist, at vi fik lov til at komme. Vi møder op til et hus med låste døre, men vi bliver jo låst ind, fordi vi havde en aftale. Jeg sidder og venter i halvanden time, imens de taler med min datter. I løbet af den tid ser jeg ikke andre, hverken patienter eller pårørende.
Helle Nørholm og hendes datter ved stadig ikke, hvad der kommer til at ske, eller hvornår de vil blive tilbudt de undersøgelser, som mangler at blive udført.
- Der er ikke nogen, der kan sige, hvordan min datter havde haft det, hvis systemet bare havde kørt, det ved jeg godt, men jeg føler mig afmægtig over, at der kunne have været gjort noget, og jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, siger hun.
Vicedirektør: - Nogle har måttet vente
Men kan psykiatrien betragtes som åben, når aftaler om undersøgelser bliver aflyst, og møder skubbes over på telefon, sådan som familien Nørholm har oplevet?
Vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland, Søren Bredkjær, vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger til TV2 ØST:
- Det betragtes som en psykiatri, der tager hånd om alle dem, der måtte henvende sig for at tage stilling til, hvordan vi i den her situation kan hjælpe dem bedst muligt.
- Vi får samtidig at vide, vi skal være meget opmærksomme på coronavirus, og at det kan blive en alvorlig situation. Det gør, at vi skal sikre, at vi kan løfte de opgaver, der kommer.
Flere samtaler over telefon og video
Derfor har man i psykiatrien lavet en kontrolleret omstilling på en række af de ambulante aktiviteter, hvor kontakten til patienterne er foregået på telefon.
- Vi har haft mange flere samtaler på telefon og video, end vi plejer, fordi man skulle være opmærksom på at holde afstand og hygiejne. Det gjorde, at vi for eksempel ikke kunne holde gruppesamtaler, som vi bruger en del i psykiatrien.
Søren Bredkjær forklarer også, at omstillingen under corona har været krævende, hvorfor nogle patienter har måttet vente.
- Vi har skønnet, at dem, som kunne vente, er blevet sat på en venteliste, som vi nu går i gang med at bringe ned.
Vicedirektøren understreger, at der har været åbent på de psykiatriske akutmodtagelser 24 timer i døgnet, hvor patienter har kunnet møde op for få hjælp.