Indlagte på sygehus skal fremover testes for corona

Alle, der ventes at blive indlagt på sygehus i mere end et døgn, testes for coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover skal alle, der ventes at blive indlagt på sygehus i mere end et døgn, testes for coronavirus.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer til sundhedsvæsenet.

Derudover skal beboere og personale på institutioner såsom bosteder og plejecentre testes, hvis der er påvist sygdommen Covid-19 hos en borger eller personalet i institutionen.

quote Formålet er at undgå smitte af personer i særlig risiko på for eksempel plejehjem og sygehuse

Helene Bilsted Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag på et pressemøde sagde, at alle, der har symptomer på coronavirus fremover skal testes.

Kan begynde at teste personer uden symptomer

Men med de nye retningslinjer bliver der også mulighed for at begynde at teste personer, der ikke har symptomer.

Coronatestcenter
Læs også
Telte til coronatest tages i brug i dag - flere på vej
Coronatestcenter
Læs også
Telte til coronatest tages i brug i dag - flere på vej

Det siger Helene Bilsted Probst, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

- Med de nye retningslinjer sætter vi målrettet fokus på at undgå smittespredning i samfundet. Det gør vi ved at teste alle dem, der har symptomer på Covid-19, men derudover begynder vi også at teste personer uden symptomer, siger hun.

- Formålet er at undgå smitte af personer i særlig risiko på for eksempel plejehjem og sygehuse.

Vision for næste skridt

De nye retningslinjer rummer også en vision for, hvad næste skridt er i forhold til udvidet test af befolkningen.

- I den kommende tid forventer vi at udvide yderligere med test af personer, der har været i nær kontakt med én, som har fået påvist smitte med Covid-19, siger Helene Bilsted Probst.

- Derudover vil vi også se på, hvordan man regelmæssigt kan teste personalegrupper, der arbejder med sårbare borgere eller patienter.

Kan bruges i situationer med særlig smitterisiko

Ifølge Sundhedsstyrelsen er coronatest ikke helt så pålidelige, når man tester personer uden symptomer, som når man tester personer, der har symptomer.

Bioanalytiker
Læs også
Bioanalytiker tester for coronavirus: - Rigtig mange spørger, om ikke jeg er bange for at gå på arbejde
Bioanalytiker
Læs også
Bioanalytiker tester for coronavirus: - Rigtig mange spørger, om ikke jeg er bange for at gå på arbejde

Men testen kan bruges i de situationer, hvor der er en særlig risiko for smittespredning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen udgiver senere i denne uge en opdateret vejledning til forebyggelse af smittespredning på institutioner og vil i den kommende uge udgive en beskrivelse af organisering af test af nære kontakter.


Nyhedsoverblik