Heunicke: Covid-restriktioner forlænges med tre uger

De nuværende covid-restriktioner forlænges til og med 7. februar, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen har besluttet at forlænge de nuværende restriktioner og nedlukninger for at inddæmme smitten med covid-19.

Det betyder, at restriktionerne nu gælder til og med søndag 7. februar. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag aften.

- 859 er indlagte, og det er højt. Det er endnu en grund til at blive ved med at slå smitten ned, siger han.

Dermed skal elever i folkeskolen og studerende fortsat modtage fjernundervisning.

Indkøbscentre og lignende skal holde lukket, ligesom liberale serviceerhverv - eksempelvis frisører - også fortsat skal være lukkede. Det samme er tilfældet for restauranter, barer, caféer og lignende, der dog gerne må sælge takeaway-mad.

Restriktionerne stod ellers til at udløbe 17. januar.

Forsamlingsforbud på fem gælder fortsat

Forsamlingsforbuddet på maksimalt fem personer og anbefalingen om to meters afstand mellem folk gælder derfor også fortsat.

Desuden skal kosmetiske kliniker nu også lukke. Det sker efter en vurdering fra Sundhedsstyrelsen. De kosmetiske behandlinger kan godt vente, siger sundhedsministeren.

20180807-153133-4-1920x1280we.jpg
Læs også
Bloddonorstudie bekræfter - afstand og håndvask sænker smitterisiko
20180807-153133-4-1920x1280we.jpg
Læs også
Bloddonorstudie bekræfter - afstand og håndvask sænker smitterisiko

Der er fundet 208 tilfælde af den britiske virus-mutation - B117 - i Danmark, fortæller han også. Han kalder det meget bekymrende.

- Varianten B117 breder sig i Danmark, siger Magnus Heunicke.

Vent restriktioner hele vinteren

Mandag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til TV2, at der sandsynligvis vil være en række restriktioner hele vinteren.

- Min bedste vurdering i dag er, at når det handler om oplevelsesøkonomi under et - hoteller, restauranter, store dele af kulturlivet - så må man imødese, at resten af vinteren kommer der til at være restriktioner i et eller andet omfang, sagde hun.

Læs også
Nye restriktioner - nu skal du igen holde to meters afstand i supermarkedet
Læs også
Nye restriktioner - nu skal du igen holde to meters afstand i supermarkedet

Onsdag er 859 indlagt. Det er et fald sammenlignet med for en uge siden, men fortsat langt over niveauet i efteråret.

Onsdag blev der desuden registreret 1358 nye smittetilfælde. Samme tendens har man set i løbet af de seneste dage, hvor smittetallet har været på lidt over 1000.

- Vi har tydeligvis stoppet stigningen i antallet af nye smittede og begynder også at se et fald i antallet af indlæggelser.

- Det er en gevinst af, at vi har måttet leve under skærpede restriktioner den seneste måned, siger professor og overlæge Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital, om dagens smittetal.


Nyhedsoverblik