Der er travlhed på intensiv afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Overvågningsskærmene blinker og bipper med beskeder om patienternes hjertefrekvens, blodtryk, og hvor hurtigt de trækker vejret. Personalet haster frem og tilbage. Afdelingen tager sig i øjeblikket af fire patienter, der er alvorligt syge af corona.
De gange, hvor jeg ikke kan få vejret, og man intet kan gøre, er værst
En af dem er 66-årige Hans Rasmussen fra Lundby ved Vordingborg. Han er selvstændig murermester og har netop udskudt at gå på pension.
Indtil for kort tid siden var han frisk og aktiv, men så blev han smittet, og efter en uges sygdom blev han så dårlig, at han blev hentet med ambulance indlagt på medicinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus den 14. november.
To dage senere fik han så vejrtrækningsproblemer og blev overflyttet til Sjællands Universitetshospital.
- Jeg kan slet ikke huske det. Jeg var helt væk, fortæller han.
Da han blev indlagt, var iltmætningen i hans lunger nede på 50 procent, og det gjorde ham bange.
- De gange, hvor man ikke kan få vejret, og man intet kan gøre, er værst, fortæller han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Siden sygehusverdenen i foråret begyndte at modtage covid-19-patienter, har behandlingen udviklet sig. I dag består den af en stor palet, blandt andet ilt-tilskud, binyrebarkhormonet dexamethason og træning med en pepfløjte - en lille fløjte, der hjælper patienten med at få kontrol over sin vejrtrækning og at mindske åndenød
Derudover gælder det også om at holde patienternes krop i gang, og derfor er der også en helt lavpraktisk metode, det såkaldte bugleje, hvor man beder patienten om at lægge sig på bugen, altså maven, for at lette trykket på lungerne.
- Vi vender patienten på maven, fordi vi har erfaring med, at det kan gavne vejrtrækningen for patienter med lungesvigt, og det giver mening, fordi det fordeler belastningen på lungerne, så det er blevet en del af den samlede palet, fortæller Ulf Gøttrup Pedersen, der er overlæge på intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lungerne klapper sammen
Udover øvelserne på maven kan patienten også træne med pepfløjten, der udvider lungerne og holder dem åbne.
- Den er god til covid-patienterne, fordi de typisk får de her våde, tunge lunger på grund af betændelsen i lungerne, der giver en tendens til, at lungerne klapper sammen. Når de klapper sammen, kan man helt basalt puste og dermed skabe noget modstand og holde lungeafsnittene åbne, så de kan sørge for at tilføre ilt og fjerne kuldioxid, som er så livsvigtig, siger Ulf Gøttrup Pedersen.
Også en ny medicin er på banen i behandlingen. Det var internationale forskere, der opdagede de gode resultater med Dexamethason, og det er kendetegnende for covid-forskningen, at resultater meget hurtigt bliver delt mellem landene.
- Det er ikke et vidundermiddel, men vi har set, at det kan reducere dødeligheden. Vi er blevet gode til at forske på tværs af landegrænser, så det vil sige, at forskningsresultater eksempelvis fra England lynhurtigt bliver spredt til hele verden, siger Ulf Gøttrup Pedersen.
For Dexamethason er der international forskning, der viser, at dødeligheden hos patienterne kan reduceres med op til en tredjedel.
Endnu ikke tal på behandlingen
Der er i Danmark endnu relativt få patienter på intensiv i anden bølge af coronaepedemien, så man kan endnu ikke med sikkerhed sige, om patienterne ligger kortere tid på intensiv, og om de klarer sig bedre. Ifølge Ulf Gøttrup Pedersen er det dog klart oplevelsen på intensivafdelingen, at patienterne bliver mindre syge.
Artiklen fortsætter under billedet.
Et andet vigtigt element i behandlingen af covid-19 patienter på intensiv afdeling er den intensive sygepleje, altså at overvåge patienten døgnet rundt og sørge for den rette fordeling af ilt, øvelser, pauser og ikke mindst omsorg.
En stor del af tiden er der en sygeplejerske på isolationsstuen sammen med patienten, der står for at pleje, give medicin og give mad, men også for bare at være til stede, og en del registrering i journalen foregår ofte også inde på stuen.
Covid-patienter bliver meget angste og føler lufthunger, og mange gange går de i panik
Når der indimellem ikke er en sygeplejerske til stede inde på selve stuen, bliver patienten overvåget udefra. På en stol udenfor døren ind til Hans Rasmussens isolationsstue har den ansvarshavende sygeplejerske et øje på både Hans Rasmussen, men også den monitor, der sidder over hans seng.
- Vi holder øje med de basale ting omkring vejrtrækningen, men vi holder også øje med, hvordan de har det psykisk, for covid-patienter bliver meget angste og føler lufthunger, og mange gange går de i panik. Men bare det, at de kan se, at vi sidder herude, gør, at patienterne falder til ro og ved, at der er en livline, fortæller Anne Mette Meisner Hansen.
Hun er ansvarshavende sygeplejerske på intensiv afdeling på Sjællands Universitets Hospital i Køge.
- Patienterne er isoleret og kan føle sig ensomme og ved ikke, hvad der sker omkring dem. Så vi sidder klar til meget hurtigt at kunne trække i isolationsbeklædningen og gå ind til dem, være nærværende og lægge en hånd på dem, fortæller hun.
Respirator er en hård belastning
De mest syge covid-patienter ender med at komme i respirator, men lægerne er blevet mere opmærksomme på at forsøge at undgå det, for det er en hård belastning for kroppen.
- Vi har en række af muligheder for at hjælpe patienten med at trække vejret. Det starter med ilt, så kan vi prøve med pepfløjte, vi kan øge ilt-tilbuddet, og på et eller andet tidspunkt, hvis patienten ikke retter sig, så kan vi nogle gange blive nødt til at tilkoble dem en respirator, siger Ulf Gøttrup Pedersen.
- Men respirator er ikke vores første mulighed, for respiratorbehandling har selvfølgelig nogle fordele, fordi den kan redde liv. Men den har også nogle bivirkninger, så vi kobler først patienten til respiratoren, når vi vurderer, at det er nødvendigt, fordi respiratoren kan give skader på lungevævet, hvis man skal være tilkoblet i lang tid, fortæller Ulf Gøttrup Pedersen.
Hans Rasmussen aner ikke, hvordan han er blevet smittet med coronavirus, og fortæller, at han har været meget påpasselig. Men nu gælder det om at blive hurtigt frisk igen.
- Det er jo lidt kedeligt at ligge her, så jeg gør alt, hvad jeg kan for at træne, for jeg vil gerne hurtigt op på hesten igen, siger han.
Efter TV2 ØST besøgte Hans Rasmussen, blev hans tilstand forværret, og han blev derfor koblet til en respirator. Lægerne vurderer, at Hans Rasmussens tilstand fortsat er kritisk, men dog så stabil, at de nu er ved at vække ham og har startet en langsom aftrapning fra respiratoren.