Færre indlagte får Region Sjælland til at drosle yderligere ned i sit corona-beredskab

På to uger er Region Sjælland gået fra trin fire til trin to i sit beredskab. Flere patienter kan nu se frem til at blive opereret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En længere periode med færre patienter indlagt med covid-19 får nu Region Sjælland til at gå yderligere ned i sit coronaberedskab.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Konkret går regionen ned til trin to på skalaen, der går fra 0 til 5. Det betyder, at antallet af sengepladser reserveret til patienter med covid-19 nu er 68 medicinske sengepladser og 15 intensivpladser.

Den 9. februar er der i alt 55 indlagte, hvoraf ni er indlagte på intensiv, oplyser regionen i meddelelsen.

Stopper samarbejde med epilepsihospital

Nedtrapningen betyder også, at regionen fra den 20. februar ikke længere vil bruge Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund til at huse indlagte patienter, der ikke har kunnet komme hjem og derfor er blevet flyttet for at lette presset på sygehusafdelingerne.

Læs også
Corona-pusterum på sygehusene - bruger tiden på at uddanne personale
Læs også
Corona-pusterum på sygehusene - bruger tiden på at uddanne personale

Samarbejde kan dog genoptages, hvis indlæggelsestallet igen stiger, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Det forsatte fald i antallet af covid-ramte patienter giver anledning til en forsigtig optimisme. Dermed skaber vi plads til behandlingen af andre patienter, der ellers har fået deres operation eller aftale udsat, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen i pressemeddelelsen.

GRAFIK: Se de forskellige niveauer i Region Sjællands beredskab.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Parate til at skrue op

Regionen oplyser dog, at de fortsat har et vågent øje på den britiske coronamutation.

- Vi er samtidig konstant opmærksomme på udviklingen af den nye og mere smitsomme variant B.1.1.7, der fortsat giver panderynker. Derfor er vi parate til hurtigt at skrue op for beredskabet igen, siger han videre.

Læs også
Lyntest: Region Sjælland tør ikke love gnidningsløs overgang efter fyring
Læs også
Lyntest: Region Sjælland tør ikke love gnidningsløs overgang efter fyring

Undervejs med de stigende indlæggelsestal har sygehusene behandlet patienter med akutte sygdomme og livstruende sygdomme som kræft- og hjertesygdomme.

Nu vil flere patientgrupper blive indkaldt til en operation eller en anden aftale med sygehusvæsnet, oplyser regionen.

For en uge siden gik Region Sjælland ned i beredskab fra fire til tre. 


Nyhedsoverblik