Eksperterne vil lade Jeanette åbne sin butik igen: - Jeg glæder mig så meget

Efter to måneders nedlukning anbefaler ekspertgruppe nu, at blandt andet tøjbutikker med en vis størrelse må åbne 1. marts. Det skaber glæde i Hårlev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en tøjbutik i Hårlev i Stevns Kommune er forårets tøjkollektion langt om længe blevet pakket ud af papkasser og lagt frem i lokalet.

For på mandag må Jeanette Lagoni efter to måneders nedlukning igen åbne hendes butik, By Lagoni.

I hvert fald hvis regeringen lytter til anbefalingerne fra den såkaldte indsatsgruppe, der tæller en række af eksperter, herunder sundhedsmyndighederne.

Gruppen er kommet med en model for, hvordan en genåbningsplan den 1. marts bør se ud, og den indbefatter blandt andet, at forretninger på op til 5.000 kvadratmeter, og som eksempelvis sælger tøj, sko og bøger må åbne igen - hvis altså de ikke ligger i et storcenter.

Læs også
Sundhedsministeren varsler genåbning for butikker landet over
Læs også
Sundhedsministeren varsler genåbning for butikker landet over


- Jeg glæder mig rigtig meget, det har været to lange måneder. Det bliver en fest, siger Jeanette Lagoni, der her i februar har haft tøjbutikken i seks år.

Har fortsat haft et godt salg

Hun har godt kunnet mærke den fysiske nedlukning og har måttet hjemsende tre af hendes fire ansatte, hvilket hun har modtaget kompensation for, fortæller hun.

- Men jeg har ikke været så hårdt ramt, som hvad jeg kan fornemme, at andre er, da jeg har sendt rigtig mange varer og udleveret dem i døren og holdt forskellige onlinearrangementer. Kunderne har været rigtig gode til at støtte op.

Udmeldingen om det mulige grønne lys for åbning har gjort, at Jeanette Lagoni har fået travlt med at finde forårskollektionen frem.
Udmeldingen om det mulige grønne lys for åbning har gjort, at Jeanette Lagoni har fået travlt med at finde forårskollektionen frem. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Indsatsgruppen anbefaler i dens indstilling, at butikkerne genåbnes med et midlertidigt skærpet kvadratmeterkrav. Derudover gælder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at bruge mundbind eller visir og håndsprit fortsat.

- Jeg synes, at så længe, der har været brug for at holde lukket, har vi skullet holde lukket, og hvis man mener, det er forsvarligt at åbne nu, står jeg klar til at hjælpe mine kunder igen, siger Jeanette Lagoni.


Nyhedsoverblik