Antallet af coronaindlagte er nu lavere end før nedlukningen

54 smittede med coronavirus er indlagt. Smittebilledet ser rigtig fornuftigt ud, siger speciallæge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af indlagte med coronavirus er lørdag faldet med ni til 54. Det er det laveste antal indlagte, siden store dele af Danmark i midten af marts lukkede ned for at dæmme op for smitten.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Indlagte på intensiv er faldet med tre og er nu på 11. Heraf er fem i respirator.

quote Vi er ikke ovre coronakrisen endnu. Det er vi først, når vi har registreret nul nye smittetilfælde i mange dage i træk

Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Tre yderligere er døde efter smitte med coronavirus, hvilket bringer det samlede antal op på 597.

Statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede på et historisk pressemøde den 11. marts de tiltag, som skulle bremse coronasmitten i Danmark.

Det betød, at blandt andet uddannelsesinstitutioner lukkede bare to dage senere, mens alle skoler og dagtilbud holdt lukket fra den 16. marts.

Den 16. marts var antallet af indlagte på 62.

Tallene er "meget, meget fornuftige"

Der er lørdag 40 nye bekræftede tilfælde af smitte med coronavirus.

Særligt dette tal bider Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor i folkesundhed ved Aarhus Universitet, mærke i.

- Det, jeg især hæfter mig ved, er antallet af nye bekræftede tilfælde. Det er kun på 40, og det er et rigtig flot tal, siger Christian Wejse.

ifoert_vaernemidler.jpg
Læs også
Hvad sker der på sygehuset, når en patient bliver indlagt med coronavirus?
ifoert_vaernemidler.jpg
Læs også
Hvad sker der på sygehuset, når en patient bliver indlagt med coronavirus?

Han kalder generelt tallene "meget, meget fornuftige". Men han bemærker også, at smitten stadig er i samfundet.

- Vi er ikke ovre coronakrisen endnu. Det er vi først, når vi har registreret nul nye smittetilfælde i mange dage i træk. Det ser ud til, det tager lidt længere tid at nå derned, end man kunne have håbet på.

- Det bliver ved med at ligge og simre på det her lave antal. Det betyder, at der stadig er en smitterisiko. Smitten er dog meget ujævnt fordelt geografisk.

- Det er i høj grad i hovedstadsområdet og enkelte dele af Sjælland. Det skal vi fortsat være opmærksomme på, siger Christian Wejse.


Nyhedsoverblik