Aftale ligner dødsstød til store festivaler til sommer

Genåbningsaftale lægger op til maksimalt 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udendørs arrangementer for et stående publikum og festivaler står til at kunne tage imod op til i alt 2000 deltagere mellem 21. maj og 1. august.

Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere.

Det fremgår af den aftaletekst om en yderligere genåbning, som regeringen og størstedelen af Folketingets partier er blevet enige om natten til tirsdag.

Med aftalen ser det ualmindeligt svært ud for arrangørerne af de store festivaler i TV2 ØST's sendeområde som Vig Festival og Ringsted Festival at kunne stable deres arrangementer på benene som sædvanligt.

Også helt store festivaler som for eksempel Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg bliver udfordret. 

Ved udendørs arrangementer for et stående publikum gælder i øvrigt et krav om coronapas. Derudover gælder en række andre krav om blandt andet sundhedsplaner og afstand.

Loft kan stige til 10.000

I den første periode skal deltagere inddeles i sektioner med maksimalt 200 mennesker. Efter 1. august kan sektionerne få en størrelse på 500 tilskuere.

Kravene til festivalerne fremgår af punktet "Ordning for udendørs arrangementer for stående og i bevægelse (festivaler, større koncerter, sportsarrangementer)" i en tabel i aftaleteksten.

Læs også
Ringsted Festival krydser fingre: - Jeg mener stadig, der er en chance
Læs også
Ringsted Festival krydser fingre: - Jeg mener stadig, der er en chance

Loftet for det samlede antal deltagere til arrangementerne kan ifølge teksten hæves til 10.000 deltagere, når det "vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt".

Vig Festival står til at vare fra 8.-9. juli, mens Ringsted Festival foregår 5.-7. juli. 

Planen for arrangementer "tager udgangspunkt i de ordninger, der er anbefalet af Ekspertgruppen om afholdelse af større forsamlinger og arrangementer", står der i aftaleteksten.

Ekspertgruppen består blandt andet af sundhedsfaglige eksperter, repræsentanter fra myndigheder og kulturliv. Den leverede sine anbefalinger for over to uger siden.



Nyhedsoverblik