Gurli Jensen har fast arbejde som pakkerimedarbejder i Store Fuglede nær Kalundborg. Alligevel er hun tvunget til samtaler på kommunen, imens hun er deltidssygemeldt efter en skulderoperation.
- Jeg føler, jeg bliver kørt ned af et tog, siger hun og tilføjer:
- Det er, som om man ikke har noget at skulle have sagt, fordi der kommer alle de her nye regler.
Hvis vi ingen regler havde, så kunne hver ledig have én medarbejder helt for sig selv hver anden uge, som kunne hjælpe dem med at få et arbejde
Mange andre sidder i samme situation som Gurli Jensen. Der er nemlig efterhånden kommet så mange regler og love, at det kan være sin sag at undgå at blive kørt over.
- Jeg bliver lidt træt. Jeg har arbejdet indenfor beskæftigelsesområdet i 25 år, og i dag er der mange tunge administrative og bureaukratiske krav, som ikke altid giver mening, siger Lonnie Johansen, der er driftskoordinator ved Jobcenter Kalundborg.
Ti ledige per medarbejder
Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), fortæller, at man i dag har cirka 150 medarbejdere, som er beskæftiget med at betjene 1.500 ledige.
- Hvis vi ingen regler havde, så kunne hver ledig have én medarbejder helt for sig selv hver anden uge, som kunne hjælpe dem med at få et arbejde, siger han.
Jonas Herby, specialkonsulent ved den liberale tænketank CEPOS, har talt antallet af ord på Beskæftigelsesministeriets område. Altså, hvor mange ord der er i gældende love og bekendtgørelser for blandt andet sygemeldte.
Det viser, at siden 1989 er antallet af ord steget med 720.000. Det svarer til en vækst på 170 procent. Det er næsten en tredobling på 29 år, siger han.
Regler har historiske rødder
De mange love og regler, vi har i dag, strækker sig historisk langt tilbage i tiden.
I 1930'ernes arbejdsløshed på over 40 procent førte blandt andet til uroligheder i Nakskov. Urolighederne fik i sidste ende politikerne i Rigsdagen til at vågne op.
Der blev lavet love og regler, der hjalp de arbejdsløse, så det ikke kom flere uroligheder.
- Man opbygger velfærdsstaten i 1950’erne og 60’erne, og der indfører man nogle nye ydelser til de arbejdsløse, mens økonomien kører på skinner, siger Jonas Herby og tilføjer:
- Da så økonomien bliver afsporet i løbet af 70’erne, så bliver de her ydelser meget dyre for det offentlige. Det er herfra, at regeltoget for alvor begynder at køre.
Jonas Herby peger på, at hvis den udvikling, vi har set siden 1989, fortsætter, så vil der om 20 år være dobbelt så mange regler på beskæftigelsesområdet som i dag.