Regel-Danmark vokser - der kommer flere ord, regler og bekendtgørelser

Inden for de seneste 30 år er der kommet omkring fire millioner nye ord ind i love og bekendtgørelser fra tre forskellige ministerier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Love, bekendtgørelser, paragraffer, påbud, forbud, retningslinjer og regler.

Der bliver flere og flere af dem.

I denne uge sætter TV2-regionerne og TV 2 Nyhederne fokus på regel-Danmark. I en rundspørge lavet af TV2-regionerne og TV 2 Nyhederne svarer stort flertal af de deltagende borgmestre, at der er for mange regler. 

Martin og Carsten 2
Læs også
Borgmestre i oprør mod bøvl og bureaukrati: - Der er alt for mange regler
Martin og Carsten 2
Læs også
Borgmestre i oprør mod bøvl og bureaukrati: - Der er alt for mange regler

Den ene efter den anden statsminister har blæst til kamp mod regelrytteriet – også den nuværende - men samtidig kan eksperterne konstatere, at der støt og roligt bliver flere og flere regler.

Antallet af ord er steget i tre ministerier

Antallet af love og bekendtgørelser er siden 1989 steget med 53 procent. Det viser en undersøgelse foretaget af CEPOS fra 1989 til 2018.

Læs også
Bureaukratiske regler rammer grønne kommuner - solceller var slukket i seks år
Læs også
Bureaukratiske regler rammer grønne kommuner - solceller var slukket i seks år

I Miljø- og Fødevareministeriet er der siden 1989 kommet flere end 1,8 millioner nye ord til i de love og regler, som gælder for området. Det svarer til en stigning på 159 procent.

I Undervisningsministeriet har de også været flittige med reglerne siden 1989. Her er der kommet godt en halv million nye ord, der skal regulere vores uddannelsesinstitutioner. Det svarer til en stigning på 193 procent.

elever2-med-logo.jpg
Læs også
Børnechecken inddrages ved for meget ulovligt fravær i skolen - nu møder loven hård kritik
elever2-med-logo.jpg
Læs også
Børnechecken inddrages ved for meget ulovligt fravær i skolen - nu møder loven hård kritik

For nylig ramte nye statslige regler byfester og markeder. Nu skulle de til at betale for, at dyre eksterne konsulenter skulle lave detaljerede pladsplaner før, at arrangementerne var lovlige.

De regler kom fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet. Her har de siden 1989 kommet 1,7 millioner nye ord ind i deres lovtekster. Det er en stigning på 178 procent.

I videoen er der tre eksempler på nye, bureaukratiske regler. De to eksempler med henholdsvis optagelsesprøver til gymnasiet og brugen af eksterne konsulenter til byfester er blevet ændret eller afskaffet.

Rettelse
I første version blev der brugt forkerte tal. Artiklen er nu opdateret med de rigtige.

 


Nyhedsoverblik