ZBC-lærer får hovedpris i konkurrence om at være en god lærer 

01:19

Kristian Nissen Arlet (i midten) har vundet Politikens Undervisningspris i erhvervsskolekategorien. Her ses han sammen med eleverne Magnus Rosendahl og Mathias Dyhr Rotmann, der vandt guld ved DM for kokkeelever tidligere på året. Video: ZBC Slagelse

Kristian Nissen Arlet fra kokke- og tjeneruddanelsen på ZBC i Slagelse vinder Politikens Undervisningspris for erhvervsskoler 

Kristian Nissen Arlet fra ZBC i Slagelse har vundet Politikens Undervisningspris i erhvervsskolekategorien. Prisen uddeles til en lærer, der er dygtig til at engagere og udfordre sine elever og som har evnen til at se og forløse elevernes potentialer.

Igennem flere år har Kristian Nissen Arlet været underviser for ZBC´s kokke og tjenerelever, der flere gange har vundet priser i både nationale og internationale konkurrencer. skolen vundet guld til DM i Skills de sidste to år, guld ved DM for kokkeelever de sidste fire år, guld ved Nordisk Mesterskab for Kokke i 2018 samt en bronzemedalje til World Skills i 2017. 

Finder potentialet i eleverne

Denne gang er det Kristian Nissen Arlet selv, der bliver hyldet. Prisen blev uddelt tirsdag aften og dommerne motiverede prisen med ordene:

- Om det er sociale, personlige eller faglige udfordringer, eleverne møder op med, så er der ingen tvivl om, at Kristian kan se tværs igennem det og finde potentialer frem, som eleven ikke selv vidste eksisterede.

Læs også Danmarks bedste kokkeelev hyldet: - Det giver blod på tanden

I en pressemeddelelse fra ZBC giver Kristian Nissen Arlet udtryk for sin glæde over prisen.

- Jeg har jo brugt rigtig meget energi og tid på at få andre til at blive de bedste, så det er ret vildt pludselig selv at stå her med hovedprisen. Jeg er meget stolt og glad, siger Kristian Nissen Arlet. 

Pop-up køkken i spejderhytte

Det er 14 nuværende og tidligere elever, der har indstillet Kristian Nissen Arlet til Undervisningsprisen. En elev fremhæver i sin indstilling, hvordan Kristian Nissen Arlet arrangerede en tur i en spejderhytte for eleverne, hvor de lavede et pop-up køkken og en 15 retters menu for deres køkkenchefer. Kristian Nissen Arlet mente, at eleverne trængte til et afbræk i undervisningen.

Andre elever beskriver ham som ”en hverdagens helt” og ”en ledestjerne”, og en af eleverne lægger vægt på hans ”kæmpe hjerte”. Alle indstillingerne har Kristian Nissen Arlet printet ud, for ”det er store ord, der er gode at have til de lidt mere nederen dage”.

Politikens Undervisningspris på 75.000 kroner uddeles i samarbejde med Lundbeckfonden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App